Tre nye Michelin'er klar på EICMA - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Tre nye Michelin’er klar på EICMA

Michelin Power 6, Michelin Power GP 2 og Michelin Anakee Road præsenteres alle sammen på dette års udgave af EICMA i Italien.
06/11-2023 kl. 12:16
Anslået læsetid: 3 Minutter

I en nyligt tilsendt pressemeddelelse gør Michelin opmærksom på introduktion af et helt nyt sortiment af motorcykeldæk, der vil være tilgængeligt for MC kørere allerede fra januar måned.

De første tre nye produkter bliver præsenteret på EICMA i Italien – som MagaCin i dag er på vej til – og de nye dæk vil faktisk være at finde på mange af de motorcykler, der præsenteres i Milano, ligesom de også vil være udstillet på producentens stand.

130 års historie med udvikling af dæk til 2-hjulede køretøjer og mere end 500 sejre i FIM World Championships giver Michelin en omfattende, og ifølge producenten selv, helt enestående knowhow.
Slicks, radialdæk, asymmetriske dæk: I de sidste 50 år har Michelin været med på beatet når der spilles op til innovation.

Læs producentens egne ord om de tre nye Michelin-dæk nedenfor:

Michelin Power 6: Dækket til hverdagsbrug, der kombinerer køreglæde og sport
Det nye Michelin Power 6-dæk henvender sig til et bredt felt af sportslige motorcyklister: Dækket bliver den nye Michelin-reference for dem, der efterspørger sportslige egenskaber og rendyrket køreglæde.

Ud over sportslige præstationer er dette dæk garant for et højt kilometertal for hverdagsmotorcyklisten eller for dem, der tager på lange motorcykelture. Vejgrebet i tørt og vådt føre, køreegenskaberne og de sportslige egenskaber gør dette dæk til det perfekte svar på de krav, som motorcyklister stiller. Dækket fås i et bredt udvalg af størrelser og er egnet til motorcykler over 300 cc, og det er allerede godkendt til den nye 2024 KTM 390 Duke.

Michelin Power GP 2: Mesteren på racerbaner er nu godkendt til vejbrug
Udviklet til banebrug, godkendt til vejen. Denne videreudvikling af Michelin Power GP-dækket er i sin helt egen klasse og henvender sig til ejere af supersport motorcykler. Det nye dæk tilbyder et endnu bedre vejgreb på våde eller tørre overflader end forgængeren, som allerede var førende inden for denne kategori. Takket være de præcise køreegenskaber forstærkes baneoplevelsen, så selv de mest erfarne kørere kan udforske deres grænser på banen. Det nye Michelin Power GP 2 er designet af det samme team af ingeniører som udviklede MotoGP-dækket og gør brug af de samme udviklingsværktøjer, således at det kan drage fordel af den erfaring, Michelin har oparbejdet ved 500 sejre i FIM World Championship.

Michelin Anakee Road: “Michelin”-vejegenskaber med et umiskendeligt trail-look
Et supplement til Anakee-serien, som udmærker sig ved andre mønstre til mere aggressiv offroad-brug – Anakee Wild og Anakee Adventure. Dette nye dæk er designet til terrængående motorcykler, der både anvendes til langturs- og hverdagskørsel. Disse motorcykler er meget alsidige, så det samme gælder deres anvendelsesområde. Med det nye Michelin Anakee Road har virksomheden designet et dæk, der henvender sig til motorcyklister, der foretrækker almindelig vej frem for off-road. Dette nye dæk giver et fremragende vejgreb i tørt og vådt føre, en lang levetid og en høj grad af stabilitet. Motorcyklerne i dette segment er blevet lettere gennem tiden, men har stadig en imponerende størrelse og vægt. Og endelig er dækkets design i fuldendt harmoni med stilen for disse motorcykler.

Kan bestilles allerede nu!
Forhandlere kan bestille de nye Michelin-dæk fra november 2023 og de bliver leveret til kunderne fra januar. Der vil blive afholdt tests over for pressen i begyndelsen af 2024. I den forbindelse stilles alle oplysninger om størrelser, fordele og indbyggede teknologier i de nye Michelin-dæk til rådighed.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start