Trendy trehjuler kan bestilles fra 17. maj
Hvis dit liv føles sært tomt og det kun kan kureres ved at bestille en trehjulet motorcykel af den mere hidsige slags, er der nu kommet en dato for hvornår du kan bestille den nye Yamaha Niken. Mere om det nedenfor.
Yamaha har frigivet en video som viser mere om maskinens teknologi. 847 cc motoren får tre forskellige køreprogrammer, slipperkobling og quick-shift. Naturligvis er der også traction control i to modes, men som også kan slås helt fra. Fartpiloten kan aktiveres fra 4 gear og over 50 km/t på de mere kedelige transportstrækninger. Alt det kan du se mere om i videoen nedenfor.
Hvis det virker tillokkkende på dig, vil det være muligt at bestille trehjuleren online fra d. 17 maj kl. 10.00. Fordelingen af maskiner vil ske efter et først-til-mølle princip.