Triumph bekræfter deltagelse ved EICMA - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Triumph bekræfter deltagelse ved EICMA

Motorcykler skal ses i virkeligheden
10/09-2021 kl. 06:00
Anslået læsetid: 2 Minutter

Engelske Triumph Motorcycles har nu officielt bekræftet, at mærket på lige fod med langt de fleste andre motorcykelproducenter deltager ved efterårets store mc-messe EICMA i Italien 25.-28. November.

Motorcykler skal ses i virkeligheden
Andrea Buzzoni som er General Manager og CEO for Triumph Motorcycles Italia har i den forbindelse frit oversat udtalt, at – det er med stor glæde vi bekræfter vores deltagelse ved EICMA, for vi vil gerne være tæt på de mange motorcykelentusiaster, som hver dag beslutter sig for at blive medlem af Triumph familien.
Vi er overbeviste om, at der er stor værdi i, at motorcyklerne kan ses og røres i virkeligheden
.
Vi præsenterer nyheder ved EICMA, som vi er sikre på vil generere stor interesse.

Flere spændende nyheder
Og Andrea Buzzoni får sandsynligvis ret i, at der bliver stor interesse omkring Triumph ved årets EICMA, hvor datoerne faktisk blev fastlagt allerede sidste år.
For vi ved jo allerede, at der blandt andet bliver mulighed for at nærstudere den nye Triumph Tiger Sport 660, og vi kan nok også forvente at se den nye Triumph Tiger 1200.

Men ikke nok med det, for vi skal selvfølgelig også se og prøvesidde den spændende nye Triumph Speed Triple 1200 RR, der præsenteres online 14. September.

Flertallet bakker op om EICMA
En herlig nyhed for os der loyalt har besøgt den gigantiske mc-messe gennem mange år, at Triumph nu på lige fod med stort set alle andre mærker bakker op om årets EICMA.
Næsten alle andre… for BMW annoncerede som bekendt i Januar i år, at producenten bryder båndet til EICMA og INTERMOT.

Lidt underligt
Det er måske lidt underligt, at BMW efter de foreløbige udmeldinger ikke stiller op.
For Yamaha har allerede bekræftet deltagelse ved EICMA, MV Agusta er med, Suzuki bekræftede sin deltagelse i Juli måned, Kawasaki meldte sig også under fanerne i Juli, Kymco bakkede op om EICMA i August, den danske Honda importør har bekræftet, at vi får den nye Honda NT1100 at se på EICMA i år… og sådan kunne man blive ved.
Vi er overbevist om, at det ville glæde de mange besøgende på EICMA, hvis BMW tager en rask beslutning, og alligevel beslutter sig for at møde op til verdens største mc-messe i efteråret.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start