Triumph Bonneville T120 1959 Legends Custom Edition - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Triumph Bonneville T120 1959 Legends Custom Edition

Med denne Triumph følger en fed Gibson Les Paul
CO
22/03-2022 kl. 17:56
Anslået læsetid: 2 Minutter

Det er tre uger siden vi fik at vide, at Triumph Motorcycles havde indgået et partnerskab med den amerikanske guitarproducent Gibson, hvor parterne ønskede at bakke op om the Distinguished Gentleman’s Ride.
Dengang annoncerede Triumph, at partnerskabet for Triumph’s vedkommende ville komme til udtryk i en motorcykel, der både hylder den legendariske 1959 Gibson Les Paul Standard, som er genopstået i en reproduktion til den beskedne sum af $6,699.00, og den lige så legendariske Triumph Bonneville T120 fra samme år.

Triumph Bonneville T120 ‘1959 Legends Custom Edition’
For tre uger siden fik vi også at vide, at den ret specielle Triumph Bonneville ville blive præsenteret i dag.
Løftet indfriede Triumph Motorcycles i dag med præsentationen af Triumph Bonneville T120 ‘1959 Legends Custom Edition’ der udover sine helt egen specielle lakering er forsynet med en lang række detaljer, som eksempelvis tankdækslet med præget Gibson logo, og håndmalede Gibson logoer blandt andet på toppen af benzintanken, på forskærmen og sidedæksler.
Sammen med den ret specielle motorcykel der blot fremstilles i et enkelt eksemplar, modtager den lykkelige ejer også en dedikeret Gibson Les Paul guitar, der ligeledes er fremstillet i en helt speciel udgave, og er udsmykket med detaljer som markerer samarbejdet.

Ekstra feature for guitaristen
Og hvis man har mod på at spille lidt tråd på den medfølgende guitar, så er der såmænd også et let tilgængeligt plekter til rådighed.
For sådan nogle finder man i specielle lommer på sædets side.

Guitaristens tilbehør på sædets side

Hvornår og hvor meget?
Den lykkelige ejer bliver den som noteres for den største indsamling i forbindelse med Distinguished Gentleman’s Ride, og ejeren får motorcyklen overdraget når årets DGR arrangement er afviklet.
Prisen på motorcyklen og den medfølgende guitar er faktisk ikke specielt relevant, for motorcyklen fremstilles blot i et enkelt eksemplar.

Men så kan vi andre da heldigvis glæde os på den kommende ejers vegne, lune os ved tanken om, at der er samlet en hulens masse penge ind til et godt formål, og hygge os med at se billederne.
Billeder som der i øvrigt findes mange flere af på Triumph Motorcycles website end i billedgalleriet over artiklen, kan ses på denne hjemmeside den engelske motorcykelproducent har dedikeret til formålet.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start