Spionfotos afslører en slankere og mere kapabel Tiger
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Triumph på vej med ny über Tiger

Spionfotos afslører helt ny stor Tiger fra Triumph
03/03-2020 kl. 08:00
Anslået læsetid: 3 Minutter

Spionfotos af den kommende Triumph Tiger 1200 viser mange nye opdateringer, der tager den store eventyrer i en mere off-road orienteret retning – både designmæssigt og teknisk. Mest iøjnefaldende er et slankere design, der falder i tråd med designsproget fra den nye Tiger 900-serie, der omfatter en GT-model – som er den mest gadeorienterede – og en Rally version, som peger mest i retning af off-road.

Det har desværre ikke været muligt at få fingre i omtalte spionfotos grundet ophavsret, men herunder får du et indblik i den nye über Tiger.

Da den nye Tiger 900-serie blev lanceret, var det ikke kun moment og kræfter i mellemområdet der trak overskrifter, men også øget frihøjde og en slankekur var blandt de bemærkelsesværdige nyheder. Samme elementer kunne være dejlige at få på en ny Tiger – det er måske ikke kræfter den nuværende model mangler, da den hører til blandt de stærkeste i klassen, men hvem siger nej tak til flere heste og mere moment? Dét der for alvor kunne være med til at rykke den nye store Tiger i en mere offroad orienteret retning, ville være lavere vægt og øget frihøjde. Vægten kan være svær at bedømme ud fra spionfotos, men undertegnede tør alligevel godt vove pelsen, og spå lavere vægt og mere frihøjde.

Billederne viser, at den nye Tiger bliver leveret med en mere robust motorbeskytter, så den store eventyrer kan tages med på seriøs offroad, uden at motoren for alvor er i fare for moder naturs luner. Endvidere tyder det på, at det nuværende 19” forhjul bliver udskiftet med et større og mere offroad kapabelt 21” hjul – måske er vi endda så heldige, at baghjulet også bliver opgraderet til 18” frem for de aktuelle 17”. Vi regner med, at hjulene forbliver slangeløse selvom de får et nøk op i størrelse; det er alt andet lige nemmere, at klare en punktering på sådan et.

Triumph har bevaret kardantrækket på den nye Tiger, men får samtidig en traditionel bagsvinger fremfor monosvingeren, vi har været vant til fra ældre modeller. Med al sandsynlighed bliver WP-affjedringen, som den nuværende model ruller med, byttet ud med enheder fra japanske Showa – ligesom den nye Tiger 900.

Motoren forbliver en trecylindret sag, men får sandsynligvis lidt flere kubik at gøre godt med, men ser alligevel lidt slankere ud end det nuværende kraftværk. Større volumen, er en tendens mange producenter benytter sig af, for at leve op til nuværende og kommende emissionskrav, for at undgå at gå på kompromis med hestekræfter. Vi gætter på, at den nye model lander på 1250 kubik, eller måske endda 1300 – men det er selvfølgelig kun spekulationer.

Når det gælder designet, ser den nye Tiger klart mere slank ud end den nuværende model – den har en fladere tank, et skarpere ”næb” foran og generelt mere kantet og moderne styling. Forlygtens er skrumpet, og minder meget om enheden på Tiger 900 – hvis det da ikke er den samme. Over lygten kan vi på billederne se en redesignet touring-venlig vindskærm, med små justerbare vinddeflektorer på hver side, så vindbeskyttelsen kan justeres efter førerent højde og drøjde.

Selvom billederne ikke afslører ret meget om cockpitindretningen, får den nye store kat antageligvis farve-TFT i en anselige størrelse med alskens muligheder og indstillinger – minimum lige så mange ”knapper” at skrue på som den nuværende model. Og lur mig om det ikke også blive muligt, at styre sit Go-Pro kamera og få Google Maps navigation direkte i displayet.

På billederne ser den nye model ret færdigbagt ud, så mon ikke Triumph allerede i år lancerer den nye model. 

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start