Turen går til Sydengland - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Turen går til Sydengland

En gruppe fra MagaCin på vej mod Sammy
12/01-2011 kl. 10:00
Anslået læsetid: 1 Minutter

Sammy Miller er en af motorcykelhistoriens største stjerner. Sammy har vundet over 1.300 Trial-løb. Er flere gange britisk og europæisk mester i den balancekrævende sport. Men Sammy kunne også alt det andet. Han har bl.a. også kørt Isle Of Man og andre TT løb med stor succes.

Sammy har faktisk opnået noget af det fineste der kan opnås som motorcyklist. At blive nomineret til AMA Motorcycle Hall Of Fame, i 2007.

Sammy kan også meget mere end køre tohjuler. Den imponerende karrierre har gjort Sammy til en rig mand, og nu er han indehaver af verdens største private samlig klassiske maskiner. Faktisk påstås det at Sammys samling af funktionsdygtige maskiner, er verdens absolut største.

Sammy Miller´s museum er normalt kun åbent i weekenderne, vinteren igennem, men hele dagen i morgen har MagaCin museet og Sammy for os selv.

Hvorfor? Fordi mange af vores TV-seere efterlyser historie, og nu skal de få rå historie i rigelige mængder. Sammy har over 400 unikke maskiner, samt en masse andre der også ses på andre museer. Og det mest fantastiske. De kan alle køre. Flere af de klassiske racere er udviklet af producenterne, specielt til Sammy, og derfor rene fabriksmaskiner.

Vi glæder os, og i kan også glæde jer til næste TV-program. Vores eneste bekymring, er om et 30 min. TV-program kan give de mange klenodier fuld retfærdighed.

Del med en ven

0 personer snakker om “Turen går til Sydengland

  1. Lyder super !

    "om et 30 min. TV-program kan give de mange klenodier fuld retfærdighed."

    Del det op i en række 10-minutters indslag og drys det ud over de næste mange udsendelser.

  2. 30 min. kan sagtens gøre det, medmindre selvfølgelig I vælger at gå lidt mere i dybden,

    så tror jeg faktisk ikke engang 30 timer rækker.

  3. Jah, for vi har jo vore skarpe øjne rettet ind efter ukorrektheder!

    Altid huske, aldrig sjuske!

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start