Modne motorcyklister udsatte i trafikken - Trafikdrab
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ungdommen de sikreste på motorcykel

Modne motorcyklister mere udsatte i trafikken
14/08-2014 kl. 11:30
Anslået læsetid: 1 Minutter

Heldigvis bliver motorcykelkørsel i dansk trafik en mere og mere sikker transportform. Efter katastrofeåret i 2008, hvor 43 danske motorcyklister mistede livet, er de fatale uheldstal, dem med dødelig udgang, nu på langt lavere niveau.

De seneste 3 års drabstal på motorcykel er lave, men ønskelig er det naturligvis om disse tal kan blive endnu lavere:

2014, til dato: 13 dræbte

2013: 14 dræbte

2012: 11 dræbte

Så lave uheldstal har der i Danmark ikke været registreret over en 3 årig periode tidligere. Dette trods motorcykelbestanden nu er langt større end nogensinde før. Statistisk bliver det altså mere og mere sikkert at færdes på motorcykel.

Desværre er det nu de modne motorcyklister der er impliceret i de fatale uheld. Ses bort fra to unge der kørte på motorcykel på havnen i Vejle, en nat efter en bytur, og uden styrthjelme, er gennemsnitsalderen på årets dræbte over 49 år til dato i 2014. Også i 2013 var gennemsnitsalderen på de dræbte over 49 år. Teorien om de unge kører vildt og slår sig selv ihjel, holder altså ikke mere.

I 2012 så tallene helt anderledes ud. De 11 dræbte havde en gennemsnitsalder på kun 32 år. Dette år var flere unge involveret i fatale uheld.

De seneste to år, er alderen på dem der har mistet livet på motorcykel altså langt højere end tidligere. Om dette er et tilfælde eller hvad dette skyldes ved vi ikke, og Haverikommisionen har endnu ikke bearbejdet disse års uheld. 

Vi håber nogle af eksperterne fra Haverikommisionen kan komme med en forklaring, så vi også kan få forbedret evnerne hos de modne motorcyklister, så deres uheldsrate også kan minimeres. Dette vil måske kunne være medvirkende til at minimere antal fatale motorcykeluheld yderligere.

Del med en ven

0 personer snakker om “Ungdommen de sikreste på motorcykel

  1. Det er jo svært at gisne om årsagerne til at det er os mere modne som forulykker og dør af det. I artiklen er ikke oplyst hvordan alderssammensætningen blandt MC-isterne er. Det kan også være at de unge ikke må køre så store MC-er som de noget ældre. Forklaringerne kan være mange. Jeg tror at mange ældre MC-ister har realiseret drengedrømmen og igen fået en MC, uden forlods at tage nogle rutinetimer hos en kørelærer eller deltage i et mc køreteknisk kursus. Færdighederne på MC-en er for dårlige.

  2. For mange kører alt for få km.
    Mange kører 2-3000 km eller mindre på en sæson, de er skide farlige og jeg er helst fri for at følges med dem.

  3. mere eller mindre rigtigt. Mange kører masser af km i mange år og kører stadig elendigt. Nogle kører få km og har "skills".
    Men noget er der da om snakken.

  4. det kunne da også være lidt interessant at vide hvor mange der blev påkørt og hvor mange der ramte andre trafikanter, og hvor mange der ramte træer, parkerede biler etc

  5. Sådan en unuanceret statistik er jo kun egnet til overskrifter.
    Der er alt for mange ubekendte til at det er brugbart til andet end netop… overskrift!

    Det ender vel med en eller anden politiker-tosse vil indføre graduerede kørekort til ældre motorcyklister 🙂

  6. Jeg tror at der er flere der bør slå ordet Statistik op! for at se hvordan de kan læses,
    jf. DS er over 70% af motorcykelister i dag, over 49 år. i 2013 er der 13 dræbte, med en gmns. alder på 49??? Det siger intet om at hovedeparten af dræbte kunne være unge under ec. 30 år!
    Hvis statistikken var som I udsagnet i artiklen, kan jeg ikke forstå at færdselsstyrelsen/Regeringen har brugt så meget energi på at ændre kørekortsreglerne for unge u/25????
    mht. Frank´s udtagelse, så har han måske ret ;o),
    for de fleste "dygtige" unge bliver kun dræbt ved at falde ud fra altaner/vinduer 🙁

  7. Er selv netop kommet i den "farlige" alder. Havde særdeles stort udbytte af køreteknisk kursus på Sjællandsringen for et et par år siden (iøvrigt med vor kære redaktør Rønn som tålmodig medinstruktør).
    Men jeg gi'r Tasm ret: Statistik er fantastisk, men også drilsk. Opgørelsen bør være sammenholdt med antal kørende i de respektive aldersgrupper, eventuelt korrigeret for antal km kørt i hver aldersgruppe (jeg aner ikke om ældre kører længere). Flyrisikoen er jo eksempelvis statistisk lav ikke mindst opgjort pr rejst km.

  8. "Det ender vel med en eller anden politiker-tosse vil indføre graduerede kørekort til ældre motorcyklister 🙂 "

    Tænkte det samme.

    Sgu ikke at håbe, at Trine Bramsen fra soc.dem. læser med. Så bliver vi alle degraderet til orange vest og støttehjul – altså efter at have betalt et gebyr.

    Ps. "En ting er statistik, en anden er fakta"

  9. Ku' man tænke sig at vi ældre motorcyklister bliver flere og flere og at vi er mere udsatte ved ulykker. Det er jo beviseligt at yngre personer bedre klarer et trauma end en person over 50år. Som Tasm skriver så er vi "halvgamle" overlegent den største gruppe. Men jeg synes jo nok at man skal kigge på hvad det er for en slags ulykker det drejer sig om. I mange tilfælde er det jo ulykker hvor motorcyklisten er i gang med at overhale en svingende bilist. Jeg ved ikke hvor mange der har læst haveri kommisionens rapport om mc ulykker. Der er masser af beskrivelser af eneulykker. Altså ulykker hvor der ikke er nogen påviselig grund til ulykken, bortset fra hvor vedkommende måske kommer for hurtigt ind i et sving og går i panik. Og, surprise, de fleste ulykker sker i weekenden og om sommeren. Ja, det behøver man sandelig også at være en belæst røver for at finde ud af…;0)

  10. Jeg tror generelt at unge menesker kører pænere på deres motorcykler end tidligere, men hvorfor har jeg ikke noget bud på.
    I det hele taget har vi langt færre dræbte i trafikken totalt set dog med en mindre stigning i 2013 i forhold til 2012, som jeg er helt overbevist om først og fremmest skyldes sms skrivning/læsning af bilister, og så at der findes en del fjolser som enten ikke gider bruge deres blinklys, eller først gør det når de er i færd med at dreje.

  11. jeg er selv 58 og har kørt MC siden jeg fik kortet som 23-årig, dog med pauser. Jeg kører mange km og ofte på en måde, som mange vil kalde "friskt" – andre "råddent". Heldigvis uden skader indtil – – –
    At gamle MC'ister skulle være farlige/i risikogruppen generelt er svært at påstå – i hvert fald uden at statistikbaggrunden uddybes.
    Der findes dog en del farlige "gamle"! Eksempelvis de, der sent har fået kørekort, og som synes at det er meget farligt, når nedlægningen er over 15 grader. De kan meget vel findes i statistikken, eksempelvis i de ulykker, der i HVU rapport nr. 6 fra 2009 karakteriseres som værende forårsaget af manglende færdigheder hos motorcyklisten, f.eks. hvis de midt i et sving bliver skræmte og forsøger at bremse i stedet for en anelse kontrastyring. Eller de, der har taget kortet som unge, og som så efter mange års pause køber en (stor) MC og kører uden behørigt hensyn til manglende rutine. Men mon ikke det også gælder en del "yngre".
    Og så er der selvfølgeligt gruppen, der kører på MC'er, der aldrig burde være tilladt på vejene, da de simpelthen drejer og bremser for dårligt – og det kunne godt være den ældre del, der endelig har fået råd til at købe en stor MC af vestlig oprindelse.
    Hvad kan så gøres – – – personligt tror jeg meget på køretekniske kurser som et middel til at blive bedre MC'ist og til at kende sin og MC'ens grænser – og ikke mindst at blive meget opmærksom på hele tiden at være opmærksom på at køre, således at man hele tiden har overskud til uforudsete situationer – – – derudover må adrenalin-kicket skaffes på trackdays 🙂
    Eller??

  12. Jeg er selv midt i halvtredserne, og genoptog MC livet i 1999 efter 15 års pause. Jeg tog et kørekursus, som er opdateret jævnligt siden, og jeg må klart sige, at det er guld værd, når de eneste 4 køretimer i 1977 forgik ved at køre en "figur" i et fredeligt kryds i yderkanten af byen, lige så køreprøven.
    De der tager kortet i dag er lysår bedre uddannet, konen fik i 2000, men det forhindrede ikke en bilist i at overskride sin vigepligt, og parkere på tværs af vores køreretning, heldigvis kun materiel skade. Konens uddannelse reddede hende fra mere alvorlige ting.
    Så til de der genoptager det herlige liv efter mange års pause, tag hurtigst muligt på køreteknisk kursus, det er guld værd.
    Og så har jeg efterhånden fået den holdning, at de fleste statistikker viser det de er bestilt til at vise, de efterlader ofte flere ubesvarede spørgsmål, end giver svar.

  13. 13 personer er jo et ekstremt lille antal, og man fatter intet af statistik hvis man bare tager gennemsnittet og konkluderer alt muligt ud fra det. Altså, i princippet, hvis bare EEN af personerne er over 80 år gammel, så bliver gennemsnittet jo sindssygt højt, fordi det er så lille en gruppe. Eller hvis en enkelt person er 18 bliver det lavt.

    I artiklen er der heller ikke taget højde for gennemsnitsalderen af alle der kører MC. Altså, fx hvis 20% af dem der kører MC er over 49år, og de står for 20% af uheldene er det jo "fair" nok.

    Så jeg må erklære mig enig med Kedde47 ovenover, at statistikkerne er utroligt mangelfulde.

  14. Måske et lobbyarbejde for at vi alle skal på et tvunget kørekursus? = penge i kassen.
    Akkurat ligesom ApPlus, der er meget opsat på, at vi alle skal have synet vore motorcykler hver fjerde år. Og netop af den grund for jeg aldrig synet mine biler hos dem.

  15. Forsikringssælgeren blev fyret, fordi han havde tegnet en livsforsikring på en mand der var 101 år.
    Men som han sagde, det var en god "handel" for i følge statistikken er det meget få mennesker over 101 år der dør !

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start