Suzuki V-Strom 250/ABS er letkørt og økonomisk MC
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

V-Strom, ny type

Suzuki V-Strom 250/ABS er letkørt og økonomisk MC
13/11-2016 kl. 12:00
Anslået læsetid: 3 Minutter

I 2002 kom den første V-Strom i 1000ccm udgaven, 2 år efter fulgte der en 650ccm. Veltrænede adventure maskiner med et fantastisk potentiale. Begge modeller har tjent mange veltilfredse piloter til UG. Nu 15 år senere er lillebror født, letkørt, sjov og økonomisk – V-Strom 250/ABS er klar til 2017.

Opskriften er lav vægt og smalle dæk. En kombination som leder tanken hen på “nem at håndtere”. Det er konceptet til en adræt bycykel som snor sig let igennem trafikken. Det er samtidig en sjov lege maskine, der både kan klatre og begå sig på de små sogneveje. Selvfølgelig skal V-Strom 250/ABS også kunne give transport, til og fra hjemme og ude. Dagligdags, det er livretten.

Suzuki har lavet en forbrugstest på brændstoffet, med resultatet meget økonomisk. 17 liter i tanken kan række til over 500km, altså næsten 30km pr. liter benzin. Det er et meget fint forbrug, der vil falde i manges smag.

Det der adventure koncept, er det mon med i en model der har lille motor? Svaret findes i høj grad i dit temperament, men ikke mindst i dine vaner og ”de andre siger”. Ser du bort fra fordomme og forestillinger, så er en prøvetur på hesten værd at overveje. Du vil med sikkerhed opleve letheden og følelsen af den behagelige sidestilling, samtidig med fornemmelsen af at du har magten over hesten. Alene magten taler meget for et ejerskab.

Adventure er nemt nok, du kan komme op over bjerget og ned igen med lethed. Du drejer smidigt rundt om selv de skarpeste kurver, accelererer blidt og balanceret ud af svinget. Det er afbalanceret og roligt, det kendetegner en lille maskine. Prioriteten er nydelsen af motorcykel i balance.

Der er et lækkert designet beslag til sidetasker og topboks, så når du ikke skal bruge bagage, ses beslagene nærmest ikke. Altså en løsning der ikke kræver lang montagetid, for beslagene sidder der altid. Det er det nemmeste, når der lige skal handles ind at kunne smide taskerne på, for kort efter hjemkomsten at tage dem af, og bevæge sig en tur ud i en dejlig sommeraften. Det er nemt og smidigt, sådan skal det bare være.

Forenden byder på et voksent look, så selv en stor mand ikke for den til at ligne en knallert. 

Det betyder at respekten er stor når V-Strom 250 bevæger sig af sted i landskabet. Det er et vindtunnel designet kåbeglas, der giver læ for pustet fra fartvinden, det ser fornuftigt ud. Selvfølgelig vil eftermarkedsproducenterne lave et større, til dem der vil sidde endnu mere læ. Grundlæggende tror jeg at det er rigeligt. Stor rund forlygte i lidt traditionelt design, den giver et godt indtryk og den virker som den skal. Voluminøst plastik omkring fronten og tanken, leder associationerne hen med de store søskende. Et respektfuldt udseende der træder i karakter. Ikke at forglemme, det næsten obligatoriske andenæb, som alle syntes var aparte da det kom, men som nu blevet et forventet element.

På motorsiden har V-Strom fået finjusteret teknologien. 

Det er en langslags motor med god bund. Ventilstangen har været på slankekur, for at forbedre flowet ind og ud af motoren. Teknologien er et vippetøj af rulletypen, for at nedsætte friktionen. Præstationerne er som det kan forventes af en 250'er. For den legesyge og til dagligdags transporten er det rigeligt.

Fint og informativt LCD display giver et godt overblik over blandt andet din benzinøkonomi, gearindikator og alt det andet som forventes af et moderne display.

En samlet vurdering af modellen uden dog at have kørt den. Fint gennemtænkt design, god økonomi, letkørt og velafbalanceret. Et godt alternativ til daglig transport. V-Strom 250/ABS vil uden tvivl have appeal hos en del piloter. Vi glæder os på redaktionen til en test af cyklen.

Del med en ven

0 personer snakker om “V-Strom, ny type

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start