Video: 2019 BMW S1000RR med interessant motorlyd
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Video: 2019 BMW S1000RR teaser

Med interessant motorlyd
CO
10/10-2018 kl. 18:50
Anslået læsetid: 2 Minutter

MagaCin omtalte i August måned den kommende 2019 version af BMW's S1000RR. Dengang var vi ikke helt oppe på beatet med de seneste computergenererede renderinger baseret på lækkede patentansøgninger, men nyheden lød så spændende at den måtte deles hurtigst muligt.

Læs artiklen fra d. 21. August her.

MagaCin skød dengang forkert da vi gættede på at modellen ville blive præsenteret på den nationale scene ved Intermot i Köln, og vores gæt er nu at BMW holder kortene tæt til kroppen indtil EICMA i Italien om en lille måneds tid… og dog.

Vi har dette efterår set en hidtil uhørt mængde appetitvækkere fra flere mc-producenter, og nu er BMW også hoppet med på vognen. Den tyske producent har nemlig frigivet en lille video smagsprøve, der her på redaktionen skærper interessen for den heftigt opgraderede superbike.

Rygterne vedrørende baglæns roterende krumtap er usædvanligt vedholdende og vi ved at udseendet ændres radikalt, Men det er desværre umuligt at få noget som helst visuelt indtryk af 2019 BMW S1000RR fra en nyligt offentliggjort video, så derfor hæfter vi os ved en anden detalje.

Bemærk lyden i starten af videoen hvor modellen ikke skydes for vildt af. En knap så smooth tone fra udstødningen som man kunnne forvente fra en række firer med traditionel tændingsrækkefølge og/eller krumtap.

Har BMW udviklet en krumtap ala Yamaha's crossplane, kører man med alternativ tændingskonfiguration, har BMW hittet på noget helt nyt vi ikke i vores vildeste fantasi kan forestille os, eller skyder MagaCins redaktion helt ved siden af vedrørende motorlyden??

Spørgsmålene trænger sig på, så nu læner vi os tilbage og afventer flere teaser-videoer der muligvis giver os nogle svar… eller afventer den officielle præsentation vi forventer finder sted ved EICMA.

Del med en ven

0 personer snakker om “Video: 2019 BMW S1000RR teaser

  1. Elementert. Cylinderfrakobling ved lave omdr. for at være brændstoføkonomisk.

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start