Video med Harley-Davidson 2022 verdenspremiere
GET READY FOR THE WORLD PREMIERE OF “FURTHER. FASTER.”
Sådan annoncerede Harley-Davidson den forestående verdenspremiere, som løb af stablen klokken 17.00 denne eftermiddag.
Otte 2022 modeller præsenteret
Det fremgår af den amerikanske motorcykelproducents officielle pressemeddelelse, at Harley-Davidson føjer yderligere performance til 2022 modelrækken, med afsløringen af 2022 udgaverne af Street Glide ST, Road Glide ST, Low Rider S Low Rider ST og de fire CVO modeller Street Glide, Road Glide, Road Glide Limited og Tri Glide.
Alle modellerne er udstyret med Milwaukee-Eight® 117 motoren.
Længere og hurtigere
Skulle du være gået glip af en dagens store nyheder, så kan du heldigvis stadig se den streamede online-event i videoen Further. Faster. | Nyheder fra Harley-Davidson i 2022, der med sin godt en halv times varighed lever pænt op til den første del af titlen, og som sluttede for få minutter siden.
Skulle det ikke ske pr. automatik, så er der er mulighed for manuelt at vælge dansk undertekst via videoafspillerens indstillinger.
Harley-Davidson melder sig altså nu på banen med en stribe 2022 nyheder, og du kan læse mere om 2022 modellerne på Harley-Davidson’s hjemmeside som er behørigt opdateret til lejligheden.