Skal du til udstilling på fredag - bare rolig, der er ingen smittefare
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Virtuel messe hos Honda Japan

I stedet for at lukke Tokyo Motorcycle show ned, giver Honda en online rundtur.
26/03-2020 kl. 05:00
Anslået læsetid: 2 Minutter

Vi har allerede skrevet en masse om nedlukninger blandt andet hos Yamaha, BMW og Ducati på grund af Covid-19 krisen, men heldigvis også at du stadig kan køre på motorcykel med et par enkle forholdsregler – Må du køre MC under Corona.

Gode nyheder vrimler det altså ikke med for tiden, og Honda Japan har i første omgang måttet aflyse Osaka Motorcycle Show i den forløbne weekend. 

Med udsigt til også at skulle lukke ned for den 47. udgave af Tokyo Motorcycle Show i den kommende weekend, har Honda taget sagen i egen hånd, og skabt en virtuel udstilling med start på fredag d. 27 kl. 12.00 Japansk tid. Det svarer til kl 04.00 om morgenen på vores breddegrader, og det bevingede firma inviterer os alle sammen ind for at se med. 

Så sidder du i kedsomhed og dyb frustration over det karantæneramte helvede vi ufrivilligt er endt i, kan du blot læne dig tilbage i sofaen, og via efterfølgende link suge til dig af nyheder fra den anden side af jorden – Honda Virtuel Motocycle Show.

Honda CBR 250 RR – måske en kommende miniracer

Honda har annonceret, at de fremviser en del lækre motorcykler og sjove koncepter. Særligt værd at se frem til er CBR 250 RR. En model Honda har planlagt skal i produktion, og som skal tage kampen op mod Kawasaki's hidsige lille satan.

Af andre fede modeller kan nævnes CB400 super four – hvor modelnavnet i sig selv vil vække minder hos nostalgikere –  CB1300 Super Four SP, og selvfølgelig den meget omtalte rr-raket CBR1000RR-R som vi sidste efterår så præsenteret på Eicma, og senest på video hvor den blev fyret af på ovalbane.

Vi tuner ind på fredag og kigger med, for det er ikke hver dag man bliver inviteret til Japan. 

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start