Yamaha kapacitet rejser
Poul Kierstein har gennem en menneskealder skruet i Yamaha maskiner. Poul startede som lærling hos Franz Kroon i Århus og har været der lige siden.
Poul arbejde sig op gennem butikken, og var senest medejer af Franz Kroon´s efterfølgere. Han ejer stadig bygninger i det nye Franz Kroon, men Poul er altså ikke en del af driften mere.
Poul begynder i det nye år hos Larsen MC i Lystrup, som forhandler Suzuki, MV Agusta, Cagiva og Husqvarna. Som Poul selv udtaler det “De nye mærker magter jeg helt sikkert, og Yamaha maskinerne har jeg jo ikke glemt bare fordi jeg skifter adresse, og dem laver vi jo også gerne hos Larsen MC”
De ikke helt unge husker garanteret Poul fra gamle dage hvor han brillierede med flere danske og nordiske mesterskaber i roadracing. Alle naturligvis på Yamaha. Poul skruede dengang selv i maskinerne, hvilket med garanti har hjulpet til med at give den store mekaniske viden og kunnen.
0 personer snakker om “Yamaha kapacitet rejser”
Skriv et svar
Login eller opret bruger for at skrive en kommentar
Det var pokkers ! men så kan han da få lov at servicere min Suzuki – nok ikke en dårlig ide.
Det Var en trist besked for Yamaha folket. Men nok endnu værre for Franz Kroon…
Det lugter lidt af at nogen hos Franz Kroon har trådt poul over tæerne – eller også har han fået et tilbud han ikke kunne sige nej til..?
Under alle omstændigheder har Franz Kroon mistet en af landets bedste mekanikkere – og dermed også en del faste kunder.
Var forbi Kroon forleden, og Pouls nye job var absolut ikke noget de ville snakke om.