Yamaha opretter ny fremtids-fond - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Yamaha opretter ny fremtids-fond

Yamaha afsætter yderligere 100 millioner til at udforske fremtiden.
16/03-2023 kl. 06:13
Anslået læsetid: 2 Minutter

Tilbage i 2015 oprettede japanerne Yamaha Motor Ventures med base i californiske Silicon Valley med det formål, at opsnuse allerede etablerede såvel som spirende virksomheder, der på den ene eller anden måde kan bringe værdi til Yamaha i fremtiden.

Her blev virksomheder der syslede med alt lige fra WiFi-løsninger til robotteknologi indfanget, og så snart man så at der var potentiale i projektet blev der oprettet en fond under navnet Yamaha Motor Exploratory Fund LP, hvori man legede med et investeringsbudget på ikke mindre end 100 millioner Dollars over en 10-årig periode.

En af investeringerne udmundede sig, som du måske husker, i en næsten førerløs motorcykel, hvor den legendariske MotoGP-kører Valentino Rossi senere satte robotteknologien på prøve.

Den 21/6 sidste år dedikerede Yamaha yderligere 100 millioner Dollars til fremtidsprojekter, men denne gang i den grønne omstillings navn med fonden Yamaha Motor Sustainability, som har fået en levetid på 15 år.
Og nu, blot et år senere, er man ved at kunne se bunden af pengetanken i førstnævnte fond, hvorfor man har oprettet en ny under næsten samme navn.

Og hvor mange penge tror du så, at den japanske motorcykelproducent har allokeret til Yamaha Motor Exploratory Fund, L.P. II..?
Ja, du gættede rigtigt! 100 millioner amerikanske Dollars er skudt ind i endnu et 10 år langt projekt, hvor man afsøger “innovative technologies and ample business growth potential in the fields of transportation, robotics, data/AI, fintech/insurtech, and digital health and wellness”.

Hvad det betyder for det fremtidige modelprogram vil kun tiden vise, men mon ikke vi kommer til at se lidt mere til “Motobot” i nær fremtid?

Se Yamahas pressemeddelelse om den nye fond her.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start