ZX10R med 250 hk på baghjulet
Anslået læsetid: 1 Minutter
Steve Rothwell, som er totaktsfanatiker, har konstrueret en motor til ZX10R, der får en standart version til at virke lam. Trods fakta som fortæller at ZX10R i standardtrim, er kraftigste sportsmaskine på markedet.
250 hk på bagenden er brutalt, og når de kommer fra en totakter der eksploderer med et brag er det kun for de få professionelle med is i maven. Motoren er på 1100 kubik, og vejer 25 kg mindre end standard maskinellet.
Plus 100 hk og minus 25 kg i en ZX10R lyder som en våd drøm.
Naturligvis kommer galningen bag projektet fra Australien. Down under får de aldrig nok.