Battle of the kings er tilbage!
Battle of the Kings er tilbage. Over 350 forhandlere fra mere end 30 lande konkurrerer om at skabe unikke, banebrydende Harley’er med fantasi, dygtighed og et budget på maksimum halvdelen af prisen på den originale model. USA er med for første gang, og det har bare gjort konkurrencen endnu større.
De nordiske lande er i år repræsenteret med 4 deltagere fra Sverige fra Harley-Davidson Stockholm, Järvsö, Umeå og Malmø. Så selv om vi må undvære de stærke danske bidrag, der prægede feltet sidste år, er der masser af fede custom modeller at kigge på – og vi kan jo støtte vores svenske naboer med stemmer og hjælpe dem langt frem i konkurrencen.
Forhandlerne kan vælge frit blandt alle modeller i H-D sortimentet til deres ombygning, pånær Trike og CVO-modeller. Der er 3 stil-kategorier, som forhandlerne skal vælge til deres ombygning – Dirt, Chopper, Race.
Stem på dine favoritter
Konkurrencen starter med en afstemning for at finde frem til de bedste i hvert land. Denne afstemning kører frem til den 15. februar. For de 4 svenske deltagere betyder det, at vi skal finde én vinder for Sverige.
Senere starter en ny afstemning, når alle de nationale vindere skal kæmpe mod hinanden om at gå hele vejen til finalen. Finalen holdes igen på EICMA-messen i november, hvor et panel af eksperter vil kåre den ultimative vinder – den nye mester i Battle of the Kings.
Klik ind på http://h-d.com/customkings og stem på dine favoritter. Du kan stemme på ligeså mange af custom motorcyklerne, som du vil, men kun én stemme på hver model.