Bike-Shoppen i kraftig vækst - For alvor et japansk motorcykel-mekka
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Bike-Shoppen i kraftig vækst

For alvor et japansk motorcykel-mekka
07/01-2014 kl. 10:15
Anslået læsetid: 2 Minutter

Danmarks førende Yamaha forhandler – Er nu for alvor blevet et japansk motorcykel mekka.

“Bike-shoppen har købt Pitværkstedet og kan nu tilbyde endnu bedre værkstedsekspertise, også på de øvrige Japanske mærker.”

I købet af Pitværkstedet følger 3 rigtig gode folk, så Bike-Shoppen nu har en stab på 6 eksperter på værkstedet og 4 sælgere i butikken.

Ligeledes medfølger alle Pitværkstedets motorcykler samt komplet varelager. Bike-shoppens MC park har indtil nu bestået af ca. 275 motorcykler, hvilket hermed bliver betragteligt forøget.

Pitværkstedet er kendt i hele Danmark for deres rullefelt, ombygning og nørdede ekspertise. Dette passer rigtig godt ind i team Bike-shoppen. 

Mange bikere i Danmark har gennem tiden haft motorcyklen på rullefeltet i Pitværkstedet. Det kan de stadigvæk, rullefelts-ekspertene Claus Ottesen, Nick Nørgaard og Brian Due ruller videre som altid. 

Med dette opkøb slår Bike-Shoppen fast med syvtommersøm; skal man have kompetent og seriøs rådgivning om alt lige fra lækkert køredress til seneste nye gadgets – så er det Bike-Shoppen i Viborg.

Personalet i Bike-Shoppen glæder sig meget til at byde velkommen – og en særlig velkomst til de mange kunder, der trofast gennem mange år er kommet i Pitværkstedet. De vil opleve den samme service, som de er vant til – rammerne er bare lidt anderledes.

Med opkøbet af Pitværkstedet har vi pladen fuld for denne gang, siger en glad Lars Jochumsen, der fortsætter, det er vores ambition at kunne levere den allerbedste service. Vi mener nu at vi er stærke hele vejen rundt, i butikken såvel som værkstedet. 

Lars Jochumsen fortsætter: “det er ikke kun japanske mærker, vi servicerer naturligvis alle slags motorcykler – uanset etnisk herkomst, slutter Lars Jochumsen med et skævt smil.”

Claus Ottesen startede Pitværkstedet i august 2000. Claus har været i branchen i 20 år, og har stor erfaring med alt på 2 hjul! I starten af 90’erne startede justeringer på en af Danmarks første rullefelt, denne passion har hængt ved lige siden. Butikkens succes har været båret af værkstedets unikke know how, hvilket samtidig har krævet meget tid i butik samt administration. Drømmen om at hellige sin energi på værkstedet alene, har været en af de helt store faktorer i virksomhedssalget.

BIKE-SHOPPEN er grundlagt i 1989 af Lars Jochumsen, og har gennem årene udviklet sig fra at være en garagebutik i privatboligen til i dag at være en fuldblods virksomhed med værksted, butik, showroom mv. samt en web-shop. Senest er butikken kåret som årets ”Yamaha forhandler” 2013/14. 

Del med en ven

0 personer snakker om “Bike-Shoppen i kraftig vækst

  1. Jeg nyder altid et besøg i Bike-Shoppen. Flinke mennesker og masser af motorcykler.

    Og nej – jeg er ikke ansat :0)

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start