Danskerne har taget motorcyklen til sig
Dagene er blevet lange, og solen skinner. Det er vejr til at komme ud og blive luftet – og flere og flere af os har fået øjnene op for friheden på to hjul, når vi skal frem og tilbage på arbejde. På to hjul fylder man ikke så meget i bytrafikken, og det er nemt at komme frem.
2018 blev året, som sprængte alle rammer for salg af motorcykler i Danmark. Ikke mindre end 3.563 nye motorcykler fik påmonteret nummerplade i 2018. Det viser tal fra Motorcykel Forhandler Foreningen (MFF).
Stor variation i valg af motorcykel
Ikke overraskende er det de ’store’ mærker som Yamaha, Honda, Suzuki, Kawasaki og BMW, der sælger godt, men kigger man længere ned på listen fra Motorcykel Forhandler Foreningen viser den stor variation. Hvem kender fx til MV Augusta, FB Mondial, Royal Enfield, GOVEC og Nico, som også kom ud at rulle på de danske veje i 2018?
Motorcykler til pendling – og til alt andet!
Også hos Bridgestone, verdens største dæk- og gummiproducent, mærker man tydeligt den øgede interesse for at komme frem på to hjul i stedet for fire. For eksempel lancerede dækproducenten i 2018 et scooterdæk specielt designet til våde veje og til hverdagskørsel i al slags vejr under navnet Battlax SC2 Rain – et navn der må siges at passe godt til dansk pendlervejr!
Kigger man på sortimentet inden for motorcykeldæk, er det dog også tydeligt at se, at det ikke kun er til pendling, at danskerne har taget motorcyklen til sig. Der er fx adventure-dækket til dem, der gerne forlader landevejen for at udforske nye steder og køreforhold. Eller sport touring-dæk til dem, der nyder at presse køreglæden lige en tand mere, uanset vejret, og uden at sætte sikkerheden over styr.