Fejring af Harley-Davidsons 110. jubilæum i Rom
Alle fans af flotte maskiner og road trips opfordres til at besøge Rom denne sommer for at fejre 110 år med Harley Davidson – det største og hårdeste navn i motorcykelkulturens lange historie.
Fra 13.-16. juni vil motorcyklister og fans fra hele verden mødes i Rom for at fejre det ikoniske brands 110. fødselsdag; en begivenhed der forventes at samle mere end en halv million mennesker. Planerne inkluderer en ’Harley-by’ i den gamle havneby Ostia, en motorcykelparade til byens centrum, udstillinger fra forhandlere og specialfremstillere fra hele verden – og endda en motorcykelvelsignelse på Peterspladsen!
Brandet er så sandelig nået langt siden sin ydmyge begyndelse. I 1901 designede den unge mand William Harley en 116 cc motor, som han kunne fastspænde på sin cykel. Med hjælp fra sine venner samt brødrene Arthur og Walter Davidson så blev designet forbedret og udvidet, og i 1903 etablerede de officielt virksomheden. Deres første maskine deltog, og blev nummer fire, i et motorcykelløb i Milwaukee i 1904, og i 1906 byggede de deres første fabrik – en 22 m2 stor træbygning. Derfra kørte det derudaf. Harley-Davidson var i 1920 den største motorcykelproducent i verden hjulpet godt på vej af adskillige sejre i højprofilsracerløb samt 1. verdenskrigs indtog, hvori de leverede 15.000 motorcykler til det amerikanske militær.
Det vil selvfølgelig være skidt at glemme virksomhedens forbindelse til den rebelske ”modkultur”, f.eks. Harley-kørende Dennis Hopper i den ikoniske film Easy Rider, den hårde fyr Steve McQueens kærlighed til brandet, og virksomhedens forbindelse til Hell’s Angels, en global motorcykelklub med et ofte berygtet omdømme. I dag er brandet et kendt navn med en langt mere varieret tilstedeværelse end dets grundlæggere nogensinde kunne have drømt om. Virksomheden har et museum, en fabriksrundvisning, en registrering på New Yorks fondsbørs og endda et tøjmærke.
Det er meget passende, at Rom er stedet, hvor fans af den legendariske virksomhed kan mødes for at fejre det 110. jubilæum – ét af verdens mest ikoniske brands i én af verdens mest vedvarende byer. At køre forbi Colosseum på en højteknologisk maskine og ned ad de samme gader som den romerske hær en gang marcherede på er helt sikkert en spændende oplevelse. Men det er ikke kun ejerne der kan tage afsted – enhver der værdsætter højteknologisk ingeniørskab, klassisk design og fejring af unikke kulturer vil helt sikkert få en god oplevelse.