Fremtidens ejerskifte via app - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Fremtidens ejerskifte via app

Motorstyrelsen er klar med en ny app, der gør det muligt for private at foretage omregistrering af køretøjer på få minutter via telefonen.
14/11-2020 kl. 08:00
Anslået læsetid: 2 Minutter

En ny app fra Motorstyrelsen gør det nemt, hurtigt og sikkert for private at handle med biler. Med appen ”Ejerskifte” kan køber og sælger på ganske få minutter få styr på de praktiske detaljer ved en handel og gennemføre omregistreringen. Det kræver blot, at de downloader appen til hver deres smartphone.

”Der bliver foretaget flere end 200.000 bilhandler mellem private borgere om året, og tidligere har det været forbundet med en vis utryghed at handle med bil. Appen Ejerskifte fjerner usikkerheden, og det er altså bare meget lettere for både køber og sælger, at de kan stå sammen og foretage ejerskiftet på få minutter”, siger direktør Jørgen Rasmussen, Motorstyrelsen .

Det er købers ansvar at foretage et ejerskifte i Motorregistret, hvor fristen for omregistrering er tre uger. Det har bekymret mange sælgere, for så længe ejerskiftet ikke er gennemført, skal deres forsikringer dække eventuelle skader, som bliver foretaget af køber, og sælger får tilsendt en eventuel fartbøde eller p-afgift. De problemer opstår ikke, hvis man bruger den nye app. I appen foregår omregistrering og valg af forsikringsselskab med det samme, og køber kan desuden få oplyst, om der er restgæld i køretøjet.

”Vi er meget glade for at kunne hjælpe de mange tusinde danskere, der hvert år handler bil med en anden privatperson. Vi har lagt stor vægt på, at appen er let at bruge, og at sikkerheden er i top, og vi har fået rigtig gode tilbagemeldinger fra de borgere, der allerede har anvendt Ejerskifte,” siger Jørgen Rasmussen om appen, som er udviklet af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Omregistrering i få trin
For at gennemføre et ejerskifte skal køber og sælger downloade appen, og her efter tager omregistreringen kun få minutter gennem ganske få trin:

  • Først skal sælger vælge det køretøj, han vil sælge og danne en kode, som deles med køber.
  • Køber indtaster koden og starter omregistreringen.
  • I forbindelse med omregistreringen vælger køber sit forsikringsselskab.
  • Til sidst betaler køber gebyret for omregistreringen og står nu registreret som bilens nye ejer i Motorregisteret.

Appen Ejerskifte kan hentes i App Store og Google Play.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start