Friis MC i rivende udvikling
Der er stor aktiviteter på Høegh Guldbergs Gade 44, som i en lang årrække har huset FRiiS Biler/FRiiS MC. Der er kommet flere lejere i huset, hvilket giver en masse liv i huset.
Heidi udtaler: ”Vi er stadig i fuld gang. Lige nu planlægges et par forskellige arrangementer, ligesom tiden er ved at være inde for vinteropbevaring, som vi igen i år tilbyder vore kunder”.
FRiiS MC ligger nu bagerst i husets i det flotteste rum i huset, så det er kun fantasien der sætter grænserne for indretningen. Flot bliver det. FRiiS MC har allerede nu tankerne rettet mod 2013, og har dermed lige nu store demo rabatter på 2012 modellerne. Heidi udtaler: ”Vi sørger hele tiden for at følge med, og drager bl.a. i uge 46 til den største motorcykel messe i Europa, som finder sted i Milano. Her er vi faktisk inviteret til Hondas officielle verdens pressemøde, dagen inden den officielle åbning af messen, og her forventer vi præsentation af endnu en stor nyhed fra Honda, selvom det er svært at forestille sig noget mere nyt og spændende en NC700 som kom til 2012 sæsonen, og som pressen kårede til årets motorcykel 2012”.
Heidi fortæller også at FRiiS MC har udvidet sortimentet til at omfatte nyere brugte biler, et marked vi har stort kendskab til i huset eftersom min far i 1991 startede med bilforretning.