Harley-Davidson 2016 lineup
Iron 883, Forty-Eight, S Series cruisere med Twin Cam 110 motor og Road Glide Ultra fører an med nye modeller.
To nye Dark Custom-modeller, den mest markante cruiser-serie i firmaets historie samt en bred vifte af forbedringer i ydeevne og styling på alle modeller. Sådan kan Harley-Davidson's nye kraftfulde sortiment for 2016 sammenfattes.
2016 Harley-Davidson motorcykler
– De nye Iron 883™ og Forty-Eight® leverer et stærkt statement for Harley-Davidson’s Dark Custom serie. Den rå og rebelske attitude er opdateret med moderne design og ny affjedring.
– De nye S series cruisere, der kun fås i begrænset antal, har masser af power og iøjnefaldende styling. Fat Boy® S og Softail Slim® S kombinerer fantastisk finish med imponerende power fra Screamin 'Eagle Twin Cam 110 motoren.
– High Output Twin Cam 103™ motorer kunne tidligere kun fås på Harley-Davidson Touring motorcykler, men nu opgraderes alle Softail® modeller med denne motor for at fuldende den mest kraftfulde cruiser-serie i Harley-Davidson's historie.
– Project RUSHMORE's touring serie udvides med genfødslen af Road Glide® Ultra motorcyklen.
“Dette er endnu et historisk år for Harley-Davidson,” siger Mark-Hans Richer, Harley-Davidson Senior Vice President og Chief Marketing Officer. “Vi introducerer den mest markante serie af cruisere i vores historie, herunder den helt nye S serie. Vi højner standarden yderligere for vores Dark Custom motorcykler med de nye Iron 883 og Forty-Eight, og endelig styrker vi vores position inden for touring med relanceringen af Road Glide Ultra og et redesign af den populære Heritage Softail Classic.”
Dark Custom attitude
Den nye Iron 883 er bevidst rå og lidt usleben i kanterne med et moderne design inspireret af bobber-modeller gennem tiden. Helt nyt justerbart for- og baghjulsophæng, lettere hjul og forbedrede sæder øger komfort og kontrol og giver den optimale køreoplevelse. Den nye Forty-Eight opnår sin aggressive profil med et kraftigt fordæk, nye hjul og en massiv forende med nye 49 mm gaffelben samt forbedret justerbart baghjulsophæng og mere komfortable sæder. Retro-styling og en perfekt balance mellem sort, lak og krom giver denne motorcykel et iøjnefaldende look. Til kørere, der elsker at drøne rundt i byens gader, vil den slanke og adrætte Harley-Davidson Street® 750 være et hit. 2016 modellen er opdateret med et nyt for- og bagbremsesystem.
Mest kraftfulde Cruiser-serie nogensinde
En del bagdæk vil blive udfordret af den mest kraftfulde Cruiser-serie i Harley-Davidson's historie. Udstyret med Screamin’ Eagle Twin Cam 110 motor leverer de nye Fat Boy S og Softail Slim S power og ydeevne, der tidligere var forbeholdt Custom Vehicle Operations (CVO) modeller. Begge modeller, der kun fås i begrænset antal, har mørk styling og et aggressivt look, der matcher de mange muskler. Softail Slim S fås i en ny Olive Gold Denim farve med militaristisk design, der hylder efterkrigstiden og Bobber-bevægelsen. Harley-Davidson giver flere kørere en dosis af Project RUSHMORE ved at gøre High Output Twin Cam 103 ™ motoren til standard på alle øvrige 2016 Softail modeller.
Softail fartpilot
Der er flere cruiser nyheder. Elektronisk fartpilot vil være tilgængelig på alle Harley-Davidson Softail 2016 modeller. Harley-Davidson's elektroniske fartpilot, der er muliggjort gennem introduktion af elektronisk gasspjæld, er standardudstyr på 2016 Heritage Softail® Classic, Softail® Deluxe, Fat Boy S og Softail Slim S modellerne og kan fås som tilbehør til alle øvrige 2016 Softail modeller.
Ny Sportster affjedring
Alle 2016 Sportster® modeller er udstyret med helt nyt for- og baghjulsophæng og forbedrede sæder, der tilsammen øger komfort og kontrol. De nye sæder er fremstillet af førsteklasses materialer og i nye former for at give mere støttende komfort. Den redesignede Sportster affjedring kombinerer støddæmpere med nye patronformede forgafler. Gasdæmperne kan modstå olieforurening og har interne ventiler med 36 mm stempler og specialolie, som leverer overlegen absorbtion, der reagerer hurtigt på små bump og holder dækkene i kontakt med overfladen selv på ujævne vejbelægninger. Den progressive affjedring kan justeres ved hjælp af specialnøgle, der findes under sædet.
Road Glide Ultra
To års fravær fra Harley-Davidson's Touring-serie blev brugt effektivt på at forbedre Road Glide Ultra med redesignet stil, fremragende aerodynamik og optimeret ergonomi for fører og passager, baseret på den kundeorienterede produktudvikling gennem Project RUSHMORE.
Udstyret med topydende Twin-Cooled™ High Output Twin Cam 103™ motor vil den nye Road Glide Ultra indfri forventningerne selv hos de mest krævende touring entusiaster.
Heritage Softail Classic
Ved at kombinere nostalgisk stil med den højtydende, moderne Softail performance er Heritage Softail Classic blevet restylet for 2016 og er nu udstyret med High Output Twin Cam 103 motor, elektronisk fartpilot og en ny forbedret indvendig støtte i sadeltaskerne.
Åbent Hus lørdag d. 26. september
De nye 2016 Harley-Davidson motorcykler og tilhørende udstyr præsenteres ved Åbent hus hos Harley-Davidson forhandlerne lørdag d. 26. september kl. 10-16. Gå til www.harley-davidson.dk for at se alle 2016 Harley-Davidson modeller og for at finde nærmeste autoriserede Harley-Davidson forhandler.
Om Harley-Davidson Motor Company Harley-Davidson Motor Company har siden 1903 produceret custom, cruiser og touring motorcykler og tilbyder en komplet serie af Harley-Davidson motorcykelreservedele, tilbehør, udstyr, beklædning og merchandise. Få yderligere information på Harley-Davidson's hjemmeside: www.harley-davidson.dk