Harley-Davidson Kristiansand - nordisk vinder i Battle of the Kings 2018
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

HD Kristiansand vandt BOTK i Norden

HARLEY-DAVIDSON KRISTIANSAND FRA NORGE VANDT BATTLE OF THE KINGS I NORDEN. CAP’S HARLEY-DAVIDSON i KØBENHAVN BLEV NR. 3
Anslået læsetid: 3 Minutter

I januar og februar kunne man stemme på sin favorit blandt de nordiske Battle of the Kings motorcykler. De 16 nordiske deltagere fik tæt ved 7.000 stemmer. Efter afstemningen skulle de 16 custom motorcykler bedømmes af de to uafhængige custom motorcykelbyggere Nicholas Bech fra danske Wrenchmonkees og Winston Yeh fra Rough Crafts i Taiwan. Resultaterne fra afstemning og jury viste, at Harley-Davidson Kristiansand og deres “Freedom Machine” havde den højeste samlede score og kan nu kalde sig nordisk Custom King. Harley-Davidson Oulu fra Finland blev nummer to og Cap’s Harley-Davidson Copenhagen nummer tre – og det var meget tæt blandt de tre i toppen.

Nicholas Bech fra juryen udtaler om vindercyklen: “Det er en gennemført flot og moderne version af en klassisk chopper. Med et moderne look og nyt udstyr som 2-i-1 udstødningen i rustfri stål med enkelte messingdetaljer. Det lave hardtail look understøtter chopper-attituden.” Winston Yeh fra juryen tilføjer: “De motorcykler, der har gjort mest indtryk på mig, er dem, hvor custom byggerne har fulgt det samme koncept fra start til slut i ombygningen. Det giver den helt rette balance i motorcyklens udtryk.”

Steven Fröhlich, marketing manager i Harley-Davidson Nordic, fortæller: “Vi har set 16 virkelig flotte og meget forskellige custom motorcykler. For mig er de alle vindere med deres teams, for de har på bedste vis demonstreret de mange muligheder, som ombygning af en Harley® giver for at skabe et helt personligt udtryk. De har med al tydelighed vist, at ombygninger og custom motorcykler er Harley’s DNA. Forhandlerne har samtidig i stor stil formået at motivere og engagere omverdenen til at deltage og bidrage med deres stemmer. For mig personligt er det glædeligt at se, at Harley-Davidson Kristiansand tager tronen i år. De er en ægte rookie med kun et år på bagen som Harley-Davidson forhandler. Derforuden løb de ind i problemer undervejs i ombygningen, men klarede alligevel at få den færdig til tiden.”

Robert Fausko, leder af Harley-Davidson Kristiansand, forklarer: “Det er en fantastisk anerkendelse for os at få. Vi startede op som forhandler kun 7 måneder før, Battle of the Kings konkurrencen gik i gang. Som motorcykelentusiaster elsker vi Harley® brandet, men vi har faktisk aldrig før ombygget en motorcykel. Vi havde en klar vision fra starten, og alle i forretningen bidrog i processen. Det var dog en udfordring at få den færdigt til tiden! Vi fik først de sidste dele dagen før deadline, og grundet problemer med lakeringen måtte vi lave den om 3 dage før, vi skulle være færdige. Det var max pres og en stærk test for team og teamspirit. Derfor er vi allesammen også meget stolte af resultatet, og der blev jublet højlydt, da vi fik at vide, at vi havde vundet.”

Det sker nu!

Vinderne fra alle regioner, herunder Norden, går nu videre til den store finale, der finder sted på EICMA udstillingen i Milano i november, hvor den samlede Battle of the Kings 2018 vinder vil blive kåret af et ekspertpanel.

Få mere at vide om Battle of the Kings konkurrencen, klik ind på: www.h-d.com/customkings

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start