Jeg er ikke ven med Mick Østergaard!
Disclamer:
Rydbergs MC i Aidt har bedt de danske MC-medier bringe denne pressemeddelelse. Teksten kommer direkte fra Rydbergs MC, som derved også er ansvarlig for det skrevne. MagaCin har tidligere forespurgt på udtalelse i denne sag fra Mick Østergaard, dog uden at modtage svar fra MCTV og Mick Østergaard.
Pressemeddelelse 11.02.2013 Rydbergs MC, Aidt
Henrik Rydberg, indehaver af Rydbergs MC i Aidt, tager nu til genmæle over for Mick Østergaard, der på mctv.dk tidligere i indlægget ”en sag har altid mindst to sider” (http://www.mctv.dk/nyheder/en-sag-har-altid-mindst-to-sider.html) har postuleret, at han og Henrik Rydberg i fællesskab forsøger at få Skat til at trække udlægget tilbage i den motorcykel, Mick Østergaard har købt, men ikke betalt, hos Henrik Rydberg.
Det drejer sig om det forløb, der er beskrevet tidligere i indlægget ”Genialt tyveri fra forhandler” på magacin.dk. (http://www.magacin.dk/biler/genialt-tyveri-fra-forhandler/ar3648/), hvoraf det fremgår, at Skat har gjort udlæg i motorcyklen på et tidspunkt, hvor Mick Østergaard havde papirerne på motorcyklen, som han aldrig har betalt.
– Vi har aldrig været venner. Vi har ingen gode relationer til Mick Østergaard overhovedet. Sandheden er, at Rydbergs MC betaler hele gildet, mens Mick Østergaard intet gør. Ville han finde dén fælles løsning, han snakker om, kan han jo bare betale, hvad han skylder, både hos Skat og hos os, og så hente motorcyklen, siger Henrik Rydberg.
– Mick Østergaard siger en masse, men gør ingenting. Han er 100 procent passiv, fastslår Henrik Rydberg.
Mick Østergaards påstande om at han og Rydberg i fællesskab kører en sag for at få Skat til at trække udlægget i motorcyklen tilbage, afviser Henrik Rydberg pure.
– Vi har rejst sagen. Mick Østergaard er kun mødt op, fordi han er blevet indkaldt. Det er også os, der har betalt. Vi har foreløbig haft en udgift på 18.000 kr. i sagsomkostninger, siger Henrik Rydberg.
Henrik Rydberg lægger ikke skjul på, at han føler sig snydt, og det er også derfor, han kører sagen videre i retssystemet.
– Han skal ikke sige, at han ikke har snydt. Det har han helt klart gjort, når han lader Skat gøre udlæg i en motorcykel, han hverken har købt eller betalt og tilmed skriver under på finansieringspapirer, selv om han ved, der er pant i motorcyklen, der så ikke kan finansieres på den måde, siger Henrik Rydberg.
Henrik Rydberg undrer sig i øvrigt meget over forløbet.
– Det er skidt for branchen, når nogen agerer, som Mick Østergaard gør, og jeg er da meget uforstående over for, at det er en mc-journalist, det gør det, siger Henrik Rydberg, der advarer alle andre mod at samarbejde med Mick Østergaard om noget som helst.
0 personer snakker om “Jeg er ikke ven med Mick Østergaard!”
Skriv et svar
Login eller opret bruger for at skrive en kommentar
Rigtig mc Rydberg står med hvad drenge?
Kan ikke være mere enig ….. held og lykke med at få penge ud af Mick Østergaard
MØ gør det svært at være forhandler. Træls situation at havne i helt uforskyldt.
Det er mit indtryk at Henrik er "en aftale er en aftale" typen af den gamle skole (stort plus, tak for det), men for mange af den slags kedelige oplevelser er ødelæggende for den gode stil 🙁
Sku da utroligt hvad man efterhånden skal læse om M.Ø syntes ellers han lavede nogle gode programmer men må indrømme at sympatien for ham er helt væk med hans bandit streger.
Mick Østergaard har alle dage været en kedelig type. Alle hans tv-programmer har været gennemsyret af hans totale mangel på selvrespekt og journalistisk etik. Nu pisser han så på en professionel i motorcykelbranchen. Man kan kun håbe at al denne omtale af Mick Østergaard får den konsekvens at alt og alle holder sig langt væk fra den mand.
Helt enig med moto122436. Alle Mick Østergaards tv-programmer har alle dage været meget præget af hans absolute uprofessionelle og ukritiske holdning som amatør journalist. Nu fortsætter han så med at berige sig på andres bekostning. Den mand har ingen værdighed tilbage. Hold jer langt væk fra ham og alt hvad han har med at gøre. Han er en svindler. Håber at SKAT og andre offentlige myndigheder kan holde lidt øje med ham.
Erindrer noget med en sag, hvor M Ø forsøgte at få betaling for at teste en bil positiv, importøren sagde dog fra. Det er med en vis skepsis jeg ser MØs programmer, tænker ofte, om han er betalt for gode test eller har fået nej ved dårlige tests
Ja han er en sjov fætter ham Vincent.