Jensens bliver Indian Dealer of the Year 2017
Indian Motorcycle Skandinavien benyttede årets forhandlermøde til at overrække pokal som ”Dealer of the Year” 2017 til Jensens Motorcykler.
Jensens Motorcykler blev 1. januar 2017 Indian Motorcycle importør/forhandler og vi må sige danskerne har taget rigtig godt mod Indian Motorcycle. ”Vores salgstal siger det hele, vi har solgt 30% flere Indian end forventet det første år og er allerede godt i gang med 2018”, udtaler Brian Jensen.
For at skabe endnu større opmærksom på de flotte Indian Motorcycles åbnes der på mandag afdeling i Slangerup, således kunderne i det østlige Danmark også har let adgang til de amerikanske motorcykler.
En af årsagerne til den store succes er uden tvivl at man på Kometvej i Horsens kan se hele Indians modelprogram fysisk i butikken og alle modeller kan prøvekøres. Indian Motorcycle har simpelthen fået sin helt egen afdeling med motorcykler, tøj, udstyr og diverse merchandise. Der er heller ingen tvivl om der har manglet et alternativ på det segment på markedet og det får kunderne nu med det ikoniske brand, endda med 5 års garanti og hvor vi tager alle mc mærker i bytte, udtaler Brian Jensen.
Jensens Motorcykler forhandler udover Indian Motorcycle også de østrigske KTM og japanske Honda motorcykler. Derudover har Jensens Motorcykler Danmarks største udvalg af brugte motorcykler. I 2017 nåede salget af nye og brugte motorcykler 850 stk.
0 personer snakker om “Jensens bliver Indian Dealer of the Year 2017”
Skriv et svar
Login eller opret bruger for at skrive en kommentar
Jeg har et problem med min konto. Hvordan kontakter jeg magasin.dk?
[email protected] for konto problemer