Kawasaki Danmark
Den danske Kawasaki importør, Carl Andersen Motorcykler A/S, oplyser at de udvider garantien på Kawasaki gademotorcykler fra de normale 2 år, til hele 5 år.
Som den ældste Kawasaki importør i Europa, er vores erfaring med Kawasaki motorcykler lang, udtaler Direktør Marck Lauritsen og fortsætter; Vi ved at kvaliteten på Kawasaki motorcykler er i top, og derfor forlænger vi fra modelårgang 2018, den normale fabriksgaranti, fra 2 til 5 år, på alle gademotorcykler over 250cc.
Den forlængede garanti giver ikke blot tryghed for ejeren i en længere periode, men øger også gensalgsværdien, hvis motorcyklen sælges indenfor garantiperioden. Garantien følger nemlig motorcyklen, så en ny ejer får samme tryghed. Det understreges dog at garantien kun gælder i Danmark, og for motorcykler der er importeret og distribueret gennem det autoriserede danske Kawasaki forhandlernet.
0 personer snakker om “Kawasaki Danmark”
Skriv et svar
Login eller opret bruger for at skrive en kommentar
Så mangler Suzuki blot at blive det sidste japanske mærke der tilbyder 5 års garanti.