KSMC kåret til Gazelle
I den sydlige bydel af Kolding ligger der nu endnu en hurtigvoksende og spændende virksomhed.
Det er ved udgangen af 2016 lykkedes for den kun 4 år gl. virksomhed at blande sig med de bedste erhvervshistorier. I et presset marked for nye motorcykler, har den lille virksomhed vist vejen frem.
Indehaver Nikolaj Buhl udtaler:
”Vi er stolte over at blive kåret til Gazelle virksomhed. For det første er kåringen en anerkendelse af at vi gør noget rigtigt. Dernæst er det et stort skulderklap til vores dygtige medarbejdere, der til daglig arbejder fokuseret på, at yde den bedste service for vore kunder”
Ifølge Nikolaj Buhl skyldes en del af succesen, at virksomheden har valgt at fokusere på ét MC-mærke. ”Mange af vore kolleger der arbejder indenfor salg af motorcykler i dk, har haft travlt med at inddrage så mange mærker i deres forretninger som muligt. Det har fra dag ét, været vores mantra, at vi skulle fokusere på ét MC-mærke for at kunne yde den absolut bedste service som mulig.”
Sideløbende er der blevet udvidet med flere motorcykler på lager. For selvom høj ekspertise er vigtig, så er det et must med et bredt udvalg, så der er noget for alle. Både nye og brugte motorcykler fylder lokalerne. Og når det går godt og antallet af MC’ere på lager vokser, ja så må man jo gøre noget.
Så i begyndelsen af 2016 kunne Kolding MC indvie en ny tilbygning, til deres i forvejen ganske store lokaler.
Og ihærdighed skal der til. For når Nikolaj Buhl ikke står bag disken i forretningen, så suser han gladelig rundt i hele Danmark for at hente og bringe motorcykler. Det har vist sig som en godt tiltag hos de private kunder, når vi som autoriseret værksted tilbyder at hente og bringe motorcykler til reparation og service. Udtaler Nikolaj Buhl slutteligt.
Kolding MC startede som Kawasaki Center i Januar 2013 og har på 4 år formået at blive en af de 3 bedst sælgende Kawasaki forhandlere i Danmark.
0 personer snakker om “KSMC kåret til Gazelle”
Skriv et svar
Login eller opret bruger for at skrive en kommentar
De hedder KMSC, ikke MSMC.
Har i ikke en redaktør til at fange den slags?
Eller bare nogen til at kigge på billedet, I lægger op sammen med artiklen??