MC dag i det nordjyske
TMP afholder idag, lørdag den 27. maj ”TEST RIDE” arrangement ved JAMOHUSET i Glyngøre, hvor der vil være mulighed for at prøvekøre en række motorcykler og scootere, fra Italienske Aprilia, Piaggio, Vespa og Moto Guzzi.
Blandt andet den tre-hjulede 500cc scooter, ”Piaggio MP3” med ABS bremser og ASR traction control, som kan køres med bil kørekort
Åbent showroom
Der vil under hele arrangementet være åbent i TMP’s 1000m2 store showroom, hvor der vil være friskbrygget kaffe fra kaffebilen og øl fra Søgaards Bryghus på Øl bilen.
Derudover vil der være mulighed for at købe reservedele til motorcykler og knallerter til reducerede priser. (olie, bremsedele, kæder & tandhjul m.m. til alle mærker/modeller)
Historiske motorcykler
Mellem klokken 12.00 og 14.00 vil vi få besøg af Dansk Laverda Klub som ankommer på 25-30 flotte historiske motorcykler.
Vi håber at se en masse glade test riders, entusiaster og folk som bare er med på en kigger til et hyggeligt arrangement.
Vi åbner dørene fra klokken 10.00 til 16.00 på: Elmevej 8, 7870 Roslev