Motorcykelejere anbefales køreteknisk kursus - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Motorcykelejere anbefales køreteknisk kursus

Motorcykel Importør Foreningen, MIF og FDM vil have flere MC-ejere på køreteknisk kursus.
27/04-2010 kl. 20:00
Anslået læsetid: 2 Minutter

Derfor tilbydes købere af en max 5 år gamle motorcykler fremover rabat på køretekniske kurser. Målsætningen er at forbedre trafiksikkerheden.

 

En god trafikadfærd og gode køretekniske evner kan forhindre motorcykelulykker. Derfor vil Motorcykel Importør Foreningen, MIF og FDM have motorcykelejere til at tage et køreteknisk kursus. For at få flere til at gennemgå et kursus tilbydes alle, der køber en brugt motorcykler med en alder på max. 5 år, et gavekort til rabat på et køreteknisk kursus. Målsætningen er at gøre danske motorcyklister til bedre og mere sikre trafikanter og derigennem forsøge at nedbringe antallet af trafikdræbte og stærkt kvæstede yderligere.

 

”Trafiksikkerhed er en af FDMs mærkesager. Vi mener, at alle der bevæger sig i trafikken har et ansvar for at holde sig sikkerhedsmæssigt opdateret. Det er også derfor vi anbefaler motorcyklister at få genopfrisket deres kørefærdigheder med et kursus på vores køretekniske anlæg. Det er den bedste måde at forberede sig på uventede trafiksituationer, så det kan være med til at bringe antallet af ulykker yderligere ned”, siger FDMs adm. direktør, Thomas Møller Thomsen.

 

Kurset har bl.a. fokus på katastrofeopbremsninger og svingteknik og retter sig derfor både til erfarne motorcyklister og mod dem, som ikke har kørt på motorcykel i nogen år samt til dem, som lige har erhvervet et motorcykel kørekort.

 

De seneste to år har købere af en ny MC fået et gavekort og dermed rabat på køretekniske kurser. Det tilbud har mange MC-købere gjort brug af, og MIF og FDM håber, at en udvidelse af ordningen til også at omfatte brugte motorcykler op til 5 år, vil skabe endnu mere fokus på vigtigheden af at vedligeholde de køretekniske færdigheder.

 

”Alle motorcyklister kan blive dygtigere. Vi udsteder i forbindelse med salg af vore motorcykler disse gavekort for at ruste motorcyklisterne bedre til nutidens trafikerede vejnet, og da vi ved, at mange blandt det voksne publikum genopdager motorcykel glæden, vil vi med dette tiltag, gøre vores til at få uddannet motorcyklisterne så godt som muligt”, siger Erik Blacha næstformand i Motorcykel Importør Foreningen, MIF.

Motorcykelparken er nu på ca. 145.000 stk. – det højeste nogensinde – og MIF vurderer, at brugt salget vil stige yderligere i årene fremover. Det er baggrunden for at gavekortet til et  køreteknisk kursus også omfatter brugte motorcykler op til 5 år, som er solgt fra en MIF forhandler.

 

Kurserne forløber over to dage og afholdes både på FDM Sjællandsringen og FDM Jyllandsringen. Kurserne bliver afholdt i samarbejde med landets førende professionelle motorcykel instruktører.  

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start