Nu skal tyvene væk
På det seneste er markedspladsen blevet bombarderet med snydeannoncer, der kun har til formål at stjæle penge fra godtroende købere. Tidligere var snydeannoncerne lette at spotte, og kunne derfor sorteres væk, men snyderne er blevet klogere og bruger nu eksisterende danskeres navn og adresse.
Snyderiet er simpelt. En salgsannonce oprettes med navn og adresse på en eksisterende dansker, der findes på krak, og benyttes til annoncen, men uden telefonnummer. Eneste kontaktmulighed er email. Køretøjet er prissat særdeles attraktivt. Når en køber henvender sig på køretøjet, er beskeden oftest at der er modtaget mange henvendelser, så hvis køberen overfører et givent depositum til en bankkonto er de sikret køretøjet.
Desværre har det vist sig at mange falder i ovenstående snyd, og overfører et forudbetalt beløb for at reservere køretøjet. Herefter forsvinder sælger sporløst, og køberen har mistet det forudbetalte depositum. Ydermere bliver den intetanende dansker, der ejer navnet i annoncen, noget chokeret når en sur person banker på døren for at få returneret det indbetalte depositum
Vi har undersøgt flere muligheder for at standse disse røvere. En mulighed er registrering af annoncer via NemID. Men da NemID forlanger 5 kr. pr. validering, og ikke alle har NemID, er dette ikke nogen holdbar løsning.
En anden løsning er validering af personer via kreditkort. En billig og holdbar løsning der kan benyttes af mere end 99,9% af den danske befolkning. Derfor er denne løsning valgt.
Da det ikke er et ønske at tjene på denne sikkerhedsmur, bliver der nu omrokeret på betalinger for annoncer. De tidligere gratis standard-annoncer kommer nu til at koste fra 9 kr./uge. Billedegalleri der tidligere kostede 19 kr./uge bliver nu gratis, da galleri nu bliver en del af standardannoncerne. De store fremhævede annoncer der tidligere kostede 39 kr./uge sænkes nu 10 kr./uge i pris.
Rigtig mange slipper nu billigere når de sælger køretøj på markedspladsen. Og snydeannoncerne forsvinder.
0 personer snakker om “Nu skal tyvene væk”
Skriv et svar
Login eller opret bruger for at skrive en kommentar
Aaargh. Har lige sat min MC til salg i sidste uge med fuld knald. Jeg kunne have sparet 110 kr. hvis jeg havde ventet til i i dag. ØV.
De 5 kr. for en NemID validering, som på Den Blå Avis, er jo netop givet vældig godt ud, da det sikre at brugeren rent faktisk er en registreret person med en unik ID og kode. Med over 90% af danske borgere som NemID brugere (tilbage i 2012) virker det lidt søgt at afvise netop den model.
Men Kreditkort validering menes der vel bare at man skal give sine kortoplysninger, og så kan enhver svindler vel bare bruge et "lånt" kort i stedet.
Kunne man ikke lave en model, hvor brugeren selv kan vælge det ene eller det andet, eller begge. Og så kan køberen jo tage stilling til hvor meget validering de ønsker.
DBA "validering" har vist sig at være VÆRDILØS for dem der vil svindle.
Ved køb/salg mellem private, mødes på mc'ens hjemadresse og kontant afregning, idag kan man i løbet af 2 minutter undersøge om den er efterlyst eller har restgæld.
NemID er naturligvis en løsning, men desværre er de 90% dækning NemID tilbyder ikke nok, da alle bør kunne sælge MC på 123mc.dk. Ydermere vil de 5 kr./transaktion NemID forlanger kvæle 123mc.dk på kort tid. Med ca. 50 private oprettelser daglig vil det betyde en udgift for 123mc.dk i omegnen af små 100.000 kr. årligt, samt anslået mellem 50.000-100.000 kr. at implementere en sådan løsning. Penge som 123mc.dk desværre ikke har.
@ MagaCin.dk
Det er forståeligt nok. Det er klart at hvis omkostningerne for NemId pålægges Magacin så er det slet ikke en reel løsning. Så må Kreditkort validering være den bedste løsning for nu, og carsten45's råd er naturlig vis altid god sund fornuft.