På Nimbus motorcykel Jorden rundt - to nordmænds tur over fem kontinenter på hver sin 70 år gamle motorcykel.
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

På Nimbus motorcykel Jorden rundt

Ny bog: På Nimbus motorcykel Jorden rundt - to nordmænds tur over fem kontinenter på hver sin 70 år gamle motorcykel.
Anslået læsetid: 2 Minutter

Den ultimative køretur er en tur rundt om Jorden er en bedrift. Men foretages det på to over 70 år gamle Nimbus motorcykler, hæves det op i en helt anden liga. Turen strakte sig over 75.000 kilometer fordelt på fem kontinenter. En bedrift som ingen før har gjort på så gamle motorcykler.

Ud over at se og opleve en masse, blev det også en rejse, som skulle forandre dem for altid. Fordommene om andre lande var mange, men de blev nedbrugt i takt med de kom frem, for overalt mødte de en enorm hjælpsomhed, som ingen af dem havde forestillet sig ved turens begyndelse. Men katalysatoren for hjælpsomheden og mødet med andre mennesker var altid Nimbusmotorcyklerne, som skabte kontakterne uanset hvor de kom frem. 

– Vore oplevelser i Rusland var lige det stik modsatte end det, vi havde fået fortalt. Det var nemlig i Rusland, vi oplevede den største gæstfrihed og menneskelige varme. Tit blev vi inviteret hjem til folk, hvor der blev disket op for os i en grad, vi slet ikke havde forestillet os. Samtidig var der et vist mønster i gæstfriheden for dem, der havde mindst, gav i reglen mest, fortæller Klaus Ulvestad.

Bogen er på én gang både en rejsebog og en bog om Nimbus motorcyklerne, men er også i lige så høj grad en bog om et ægte eventyr, mennesker, kultur, natur, værdier og ikke mindst om en bedrift, som ikke er set mage. At næstsidste etape skulle gå gennem epicentret for en verdensbegivenhed, nemlig Det Arabiske Forår, endte med at føre til udfordringer som de helst ville have været foruden. 

På Nimbus motorcykel Jorden rundt er skrevet af den rejseerfarne journalist og forfatter Jens Jessen, der har en lang række bogudgivelser bag sig, og den udgives af Danmarks Nimbus Touring, der har 1.500 Nimbus-motorcykelinteresserede medlemmer over hele verden. Bogen udgives i anledning af 100 året for den første Nimbus og 10 året for turen.

På Nimbus motorcykel Jorden rundt – to nordmænds tur over fem kontinenter på hver sin 70 år gamle motorcykel, er på 208 sider og koster 250 kroner. 

Udgiver er Danmarks Nimbus Touring og bogen vil senere udkomme både på engelsk og norsk.

Del med en ven

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start