Pavens Harley til salg - Med autograf på tanken
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Pavens Harley til salg

Med pavens autograf på tanken
14/01-2014 kl. 12:15
Anslået læsetid: 2 Minutter

Sidste år fejrede the Harley-Davidson Motor Company sit 110-års jubilæum. Det blev markeret med en lang række arrangementer verden over, blandt andet i Rom, hvor hundredvis af Harley-Davidson ejere samledes på Peterspladsen for at modtage Pavens velsignelse. Man kunne næsten ikke høre Fadervor over larmen fra de mange store V-motorer. Det udløste en del klager fra troende, som ikke var iklædt læder, denim og tatoveringer.

Efter messen blandede Paven sig med folket, hvor han blandt andre velsignede en handicappet ung mand i Harley-tøj.

I anledning af jubilæet forærede Harley-Davidson fabrikken Paven et par motorcykler samt en læderjakke. Hans Hellighed har senere solgt den ene på auktion, for han forekommer ikke ligefrem at være biker, selv om han i et tidligere liv ernærede sig som udsmider på en natklub i sit hjemland Argentina.

I næste måned vil det internationale auktionshus Bonhams sælge den anden motorcykel på en auktion i Paris. Det drejer sig om en Dyna Super Glide Custom i 110-års jubilæumsudgaven. Den forventes at indbringe mellem 12 og 16.000 Euro, svarende til 90-120.000 kr., men prisen kan sagtens komme højere op. For eksempel købte en ung mand i Tyskland en gammel Folkevogn Golf for 70.000 kr. Den viste sig engang at have tilhørt den tidligere Pave Benedict XVI. Den blev solgt e-Bay for 1,4 mill. kr. Og den motorcykel, som kommer på auktion i februar, har Pavens autograf på tanken. Det skal nok trække prisen op. Ikke alene er den et unikum – mon ikke også den er velsignet af Den Hellige Fader, så man er beskyttet mod styrt og ulykker? Dertil kommer, at den ikke har kørt mange kilometer.

Overskuddet fra auktionen går til Caritas, en katolsk velgørende organisation, som hjælper fattige og hjemløse.

Se evt. mere på www.bonhams.com

Del med en ven

0 personer snakker om “Pavens Harley til salg

  1. Man kan se på Bonhams hjemmeside, at Pavens motorcykel er nr. 0066 af 1450 fremstillede.
    Hvorfor var der ikke et lyst hovede, som skaffede ham nr. 666…?

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start