To nye HD Sportstere
Med introduktionen af Iron 1200 og Forty-Eight Special tilføjer Harley-Davidson nu yderligere to modeller til de legendariske Sportster motorcykler. De to nye Sportstere har højt styr og autentisk custom styling, der kombineres med den kraftfulde Evolution 1200 V-Twin motor.
Siden introduktionen i 1957 er Sportster motorcyklerne gentagne gange blevet redesignet og har fået nyt look, enten fra fabrikken eller kreeret af de entusiastiske ejere selv: Sportster har været en bobber, en chopper, en scrambler og en café racer; den har været helten på flat tracks, på drag strips og road-race baner; en god startcykel for førstegangskørere og som unik custom cruiser.
“Lige fra starten har Sportster leveret den perfekte kombination af størrelse, power og look, som gør den så attraktiv for så mange forskellige kørere,” fortæller Brad Richards, Harley-Davidson V.P. of Styling & Design. “En Sportster er relativ nem at ombygge og give et nyt look. Det vi har tilført de nye Iron 1200 og Forty-Eight Special er, hvad Sportster ejere har gjort ved deres egne cykler gennem generationer.”
Iron 1200 og Forty-Eight Special har iøjnefaldende ny tankgrafik, hvor fede farvestriber kombineres med klassiske skriftsnit, farver og grafiske elementer fra 1970’erne.
“Designet på de to tanke afspejler tidens trend og det udtryk, vi ser på custom cykler og i design generelt, hvor man bevæger sig væk fra det indviklede og komplekse til et mere enkelt og rent look,” siger Richards. “Det er også vigtigt at notere, at grafikken følger linjerne og formen på tanken, og på en Sportster er det et karakteristisk element i sig selv.”
Iron 1200
Opskriften på en Iron 1200 starter med power. En 1202cc Evolution® 1200 V-Twin motor leverer 36 procent mere moment (96 Nm mod 68 Nm) end en 883 Evolution motor, som er monteret på en Iron 883, den oprindelige gadecykel i Sportster familien. Iron 1200 tilfører noget mere kraft, mere power til at suse afsted, når det bliver grønt og ekstra mellem-accelerationskraft rundt i trafikken. Mere power betyder også mere sjov.
Det sorte mini-ape hanger styr er et markant designelement i custom chopper looket. Styret har en højde på 8,75 tommer, det 32 tommer i bredden og 6,5 tommer bagud mod kører, som giver en optimal kørestilling.
Den sortblanke skærm, der omkranser forlygten, har West Coast styling, der forstærker det høje styr samt giver en vis vindafvisning og mulighed for et personligt præg. Fast-back Café solosædet indgår som et designelement til bagskærmen og er designet til at give en optimal kørerposition, når 1200 Evolution motoren for alvor tager fat.
Den klassiske 12,5 liter tank fremstår med flerfarvet grafik, der omkranser tankens profil. Den sorte finish på motoren fremhæver tankdesignet. Tank fåes i flere farver: Vivid Black, Twisted Cherry and Billiard White – altid med kontrast til det sorte instrumentpanel.
Hele transmissionsenheden er holdt i en populære farvekombination: sorte rockerboxe, sort udstødning og varmeskjolde, sorte transmissionsdæksler. Stødstangsrør og dæksler i krom er de eneste blanke dele og fremhæver V-twin motorens design. Iron 1200 afsluttes med helt sorte 9-egers hjul (19 tommer for og 16 tommer bag) og et sort dæksel over drivrem og bagtandhjul.
Harley-Davidson Smart sikkerhedssystem og ABS er fabriksmonterede tilvalgsmuligheder på Iron 1200 modellen.
Forty-Eight Special
Forty-Eight Specials bulldog-agtige front med et 130 mm forhjul, 49 mm forgaffel og massive tredobbelte aluminiumsklemmer fremstår endnu stærkere, når det tilføres et blanksort 7,25 tommer højt Tallboy styr.
“Vi valgte specifikt Tallboy styret på grund af dets form,” fortæller Richards. Det giver tilbagetrukket “ape-hanger” kørestilling og er i harmoni med frontens markante design og den mindre tank på Forty-Eight Special modellen.”
Den 8,3 liter peanutformede tank er designet med fremhævede horisontale striber som omkranser Harley-Davidson navnet. Tanken fåes i 3 farver: Vivid Black, Wicked Red og Billiard White.
1200 Evolution motoren har sort finish foroven, der ender op i et kromorgie nederst, omfattende alle dæksler, udstødning og varmeskjolde. Nederst krom rockerboxe og stødstangsrør som kontrast til V-twin motorens sorte cylindre. Der er high performance Michelin Scorcher 31 dæk på for- og baghjul monteret med sorte, støbte 9-egers split alufælge (16 tommer for og bag).
Harley-Davidson Smart sikkerhedssystem og ABS er fabriksmonterede tilvalgsmuligheder på Forty-Eight Special modellen.
Priserne på de to nye Iron 1200™ og Forty-Eight® Special inkl. 5 års garanti og leveringsomkostninger er:
Iron 1200:
Vivid black: kr. 163.900
Solid colour: kr. 168.900
Forty-Eight Special:
Vivid black: kr. 188.900
Solid colour: kr. 193.900