MT-10 SP, TMAX DX og XMAX 300 fik tildelt designpris
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Yamaha vinder fornem designpris

Yamaha Motor er glade for at kunne meddele, at vores MT-10 SP Hyper Naked-sportsmotorcykel samt TMAX DX og XMAX 300-sportsscootere alle har modtaget den internationale og prestigefyldte "iF Design Award 2018"*. Alle disse priser blev tildelt i produktkategorien, og 2018 er femte år i træk, hvor Yamaha Motor får denne prisbelønning.
15/02-2018 kl. 13:32
Anslået læsetid: 2 Minutter

Yamaha Motor er glade for at kunne meddele, at vores MT-10 SP Hyper Naked-sportsmotorcykel samt TMAX DX og XMAX 300-sportsscootere alle har modtaget den internationale og prestigefyldte “iF Design Award 2018″*. Alle disse priser blev tildelt i produktkategorien, og 2018 er femte år i træk, hvor Yamaha Motor får denne prisbelønning.

MT-10 SP står for det ypperste inden for MT-serien. MT-serien af Yamahas Hyper Naked-modeller er designet til at blive lanceret globalt og leverer kraftfulde og unikke motorkarakteristika kombineret med en fleksibel ydeevne og en dynamisk “naked” stil. MT-10 SP er fuldt udstyret som en førsteklasses model, med Öhlins elektronisk styret affjedring og TFT-instrumenter i fuld farve – og det eksklusive “Silver Blu Carbon”-farvetema er inspireret af Yamaha Motors supersport-flagskibsmodel, YZF-R1M.

I 2001 var den oprindelige TMAX pioner inden for maxisportsscooterkonceptet, og i dag giver TMAX DX sportsscooteren dig den ultimative fusion og balance af to typer i én pakke. Med sin dynamiske acceleration sammen med let manøvrering og fremragende bremseegenskaber, leverer denne førsteklasses maxiscooter en præstation på niveau med en sportsmotorcykel. Den alsidige TMAX DX har en komfortabel kørestilling og er udstyret med deluxe-funktioner såsom fartpilot og en elektronisk justerbar skærm, hvilket gør den ideel til pendling over store afstande og fornøjelsesture i weekenden.

XMAX 300 er efterfølgeren til XMAX 250, der nød stor popularitet i Europa, takket være sin fornøjelige og sporty karakter – sammen med sin kombination af komfort og funktionalitet til effektiv bykørsel og pendling. Den nye model giver et endnu højere komfortniveau og praktisk anvendelighed i hverdagen samtidig med, at den leverer et dynamisk MAX-design, en høj ydeevne og en flot finish, som tilsammen gør glæden ved at eje en Yamaha-scooter endnu større. XMAX-seriens modeller er placeret i midten af sportsscooterserien og lanceres globalt.

* iF Design Award er en designpris, som uddeles af iF International Forum Design, verdens mest veletablerede uafhængige designorganisation med hovedsæde i Hannover, Tyskland. Hvert år siden 1953 udvælges der fremragende design fra industrielle produkter etc. fra hele verden.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start