Trygheden på 2 hjul
Trygheden på 2 hjul - Honda CB650F 2014 - Letkørt
Efter en hel dag i sadlen på Honda CB 650 FA er en konklusion klar. CB 650 FA tilbyder chauffør-tryghed som få andre motorcykler magter det. Tryghed er alfa og omega hvis en motorcykel skal bringe glæde ved ejerskabet.
CB 650 FA er ikke nogen letvægter, ej heller nogen lav motorcykel. Alligevel føles den let at tumle, let og lav. Dette skyldes at Honda har formået at placere vægten lavt, og at motorcyklen er smal. Så bliver det let at nå jorden og motorcyklen kan håndteres af alle.
Motoren er særdeles omdrejningsvillig, og trækker alligevel fornuftig fra bunden. Det betyder Honda CB 650 FA kan køres dovent med få gearskift, men også kan skynde sig hvis den får lov at få omdrejninger. Den kilder dog lidt i fingrene hvis omdrejningerne bliver brugt, og kan give sovende fingre efter længere tids højfart. Dette klagepunkt pointerede flere af journalisterne. Vi mener dog problemet er marginalt.
Til vores lave vægt, ca. 75 kg, opfører CB 650 FA sig eksemplarisk ved frisk kørsel. Den spiser let ujævnhederne på vejen, og vi mærkede på intet tidspunkt at stel og affjedring blev bragt ud af fatning. Journalisten fra Touring Nyt måtte dog have spændt standardindstillingen lidt op da en vægt omkring de 90 kg. er for meget til standard-indstillingen. Japanske motorcykler er altså stadig konstrueret til den japanske størrelse piloter.
Siddestillingen er perfekt til en 175 cm chauffør. Ikke for bøjede ben, og godt greb i styret. Også dette er med til at give tryghed når CB 650 FA køres. Det er helt enkelt en motorcykel der kun skal køres få kilometer før flertallet kan skrue tempoet op og køre maskinen som har de aldrig gjort andet.
Man kan undre sig lidt over Honda har lavet stellet i stål, når den tidligere CBR600FA er monteret med aluminiumsstel. Et stel i aluminium ville gøre motorcyklen lettere, men omvendt også dyrere, og da vægten ikke mærkes er ideen med stålstel måske ikke så dum endda.
Gearkassen er sand verdensklasse. Helt utroligt bløde skift, og man er aldrig i tvivl om næste gear er præcist i indgreb. Sådan bør alle gearkasser konstrueres.
I korte fakta ser det således ud for Honda CB 650 FA. God motor, fantastisk gearkasse, god siddestilling, lidt tung, let at tumle, god jordkontakt og gode trygge kæreegenskaber.
Om danskerne vil give 115.000 kr. for Honda CB 650 FA må tiden vise. Et er sikkert, vi kan godt godkende Honda CB 650 FA med pil op.
En uddybende beskrivelse og videotest kommer snarest. Herunder kan i se hvordan en dag på testkontoret i Spanien afvikles, mens i venter på den fulde test. God seerlyst.
0 personer snakker om “Trygheden på 2 hjul”
Skriv et svar
Login eller opret bruger for at skrive en kommentar
ser ud til at I nyder MINE!!! landeveje
40.000 mere end MT07 som også bliver meget rost er svært at ignorere.
Igen et super produkt fra Honda!
Hvis man vil gøre det endnu sjovere at køre på denne cykel, skal der bare et lavere og lidt bredere styr på, og Vupti, så har man et godt stykke legetøj til små penge. Titus69.. JA MT07 er bestemt også en fin cykel, men hold da k… hvor har yamaha skidt i nælderne ved at vise denne cykel i DK. Når jeg skriver vise, mener jeg vise !! Det er jo umuligt at købe en…. Dårlig stil når der ikke er varer på hylderne.
.. blev oplyst at der var levering slut maj på en MT07 hos forhandler i Kbh, men lur mig om ikke den er ventetiden værd.. – sjældent har jeg følt mig så godt underholdt på den halve times prøvetur jeg havde og så til en uhørt lav pris.. 😉
Jeg har MT-07 på lager 🙂
Åh, nej!! Nu slår min PMS ud i lys lue!
(PMS = Parked Motorcycle Syndrome)
PS husk at overholde fartgrænserne hernede. Medmindre I ved præcist hvor det går an 😉
http://www.123mc.dk/find/?r=soeg&mk=Yamaha&mo=MT-07&ys=2007&ye=2015&afg=0&pics=on&ot=date&or=desc
Og 40000Dkk er mange penge!! Mange kilometer og ny dæk, og,………blabla!!
jamen kære frank malaga. Kom du bare og stil en mt07 i min indkørsel så afregner vi kontant ved levering
Nix – du kan komme herned 🙂
http://www.magacin.dk/motorcykler/medlemstilbud–spar-500-kr/ar5654/
du frank nu kender jeg peter ret godt han mener det sku det med at han vil købe mt-07 men yamaha forhandlerne er sku for sløve vis de ikke gider at kører op til ham og sælge en cykel eller 2 men det er jo ikke krise tider længer hos yamaha forhandlerne i danmark eller hvad ???????
mvh toro
Toro. Jeg er ikke forhandler. Han KAN få en imorgen, men mon ikke afstanden er lidt i overkanten 😉
Men Yamahaen er en utroligt velkørende mc.