Grom Way Round
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Grom Way Round

20/07-2019 kl. 04:00
Anslået læsetid: 1 Minutter

Du husker naturligvis de fede rejseprogrammer Long Way Down og Long Way Round, hvor filmstjernen Ewan McCgregor og tv-værten Charley Boorman gavmildt deler ud af deres oplevelse på motorcykel fra fjerne destinatoner. Informativ underholdning i verdensklasse der leveres af motorcyklister, og et must-see for enhver motorcykelentusiast. Desværre oversvømmes markedet ikke af den slags udsendelser, så derfor var det en glædelig nyhed, da de to eventyrere annoncerede en fortsættelse af programmerne, med et nyt program under titlen The Long Way up.

    

Vi kan altså glæde os til et fremtidigt program med de to travlt optagede herrer, men deres travlhed betyder desværre også at der nok går lidt tid inden de i det hele taget begynder at filme.

Grom Way Up

Men så er det jo heldigt, at vi i mellemtiden kan finde lidt anden underholdning i form af rejseberetning på mc.

Projektet hvor Doug drejer tændingsnøglen og indleder rejsen d. 20/7 – altså dags dato – er tydeligvis inspireret af de to englænderes eventyr, og du har faktisk mulighed for at følge Grom Way Round imens rejsen foretages.

Den 23 årige amerikaner Doug Fox som bor i en – efter amerikansk målestok – relativt lille by i Oklahoma, har planlagt at køre fra Alaska til Argentina på en modificeret 125cc Honda Grom, og han vil undervejs holde sine følgere opdateret på sociale medier.

Det skal være sjovt

Dougie kaster sig over projektet fordi han synes det kunne være sjovt, og fordi han gerne vil se verden, møde en masse mennesker og få en ordentlig en på opleveren. Som tidligere nævnt holder Doug sine følgere opdateret under rejsen, og du kan finde yderligere information på hjemmesiden gromwayround, hvor du også kan se hvilke sociale medier Doug er tilknyttet. Her kan du også se at sådan en tur koster lidt skillinger, og selv om den unge amerikaner sælger alle sine ejendele for at financiere turen, modtager han gerne donationer for at minimere brugen af reklamer.

Modificeret Honda Grom

Dougie's 125cc Honda Grom er til lejligheden modificeret med blandt andet taskesæt, styrtbøjler, beskyttelsesplade under motoren, en YSS bagdæmper med justérbar fjederforspænding, et forhøjet Seat Concept sæde, og en DH Motoring flashet ECU.

Se videoen som Doug har udgivet før den egentlige rejse begynder.

I Videoen kører Doug ikke på den Honda Grom der skal fragte ham over den enorme distance, men vi får blandt andet lidt baggrunds information om Doug selv, hans interesse for motorcykler, får lidt info om byen han er opvokset i, og hører at han regner med at bruge omkring 8 måneder på turen.

Det er sgu langt

Mere end 30.000 miles regner Doug med at tilbagelægge på turen, og det må siges at være noget af en bedrift hvis han gennemfører.

Distancen ser imidlertid ikke ud til at afskrække Doug, for som du kan læse på hans hjemmeside… og vi citerer: “After the Americas, it's on to the rest of the world!”

Respekt for en ung mand der drager ud på et fantastisk eventyr… erhm… på en lillebitte Honda Grom

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start