Rejse: Udflugt mod døden. Optakten
En aften i tungstenlysets skær, med god kaffe og alt for fyldte cognac-glas, kom to af MagaCin skibenterne på en ide. En test af små offroadere på en rejse gennem ingenmandsland, lød som en genial oplevelse, rejse samt udstyrstest.
Trods det faktum at ingen af idemændene er garvede enduro-piloter, og ingen tidligere havde prøvet touring langt væk fra daglig civilisation, lød projektet umiddelbart som en fantastisk oplevelse, da promillen i blodet stadig var høj.
I dette selskab kommer ideerne let
Undertegnede var jo også en af ophavsmændene til ideen, og husker, trods cognac-indtaget, at flybilletter og enduromaskiner var bestilt få sekunder efter ideen var landet. Så meget for gennemtænkning af nye ideer.
Skal seriøs enduro planlægges i Europa er valgmulighederne få. Der findes lidt muligheder i Sverige. Enduro er også mulig i det tidligere østeuropa. Men skal det være vildt og langt væk fra civilisation skal de foregå i midtspanien, hvor få mennesker bor, og hvor der er langt til alt. Vi valgte naturligvis Spanien, for vi troede jo vi var seje og hårdkogte. Men det skulle vise sig at vi blev klogere.
Ikke underligt vi følte os så kloge når vi fortsatte således
Dagen efter ideen ramte, fik vi lidt kolde tæer. Det hele var måske alligevel ikke en så pokkers god ide. Hvad betyder 100 km enduro på en en dag? Bliver man træt? Er det mon svært i den ægte ødemark? Er det farligt? Hvad nu hvis vi styrter og brækker noget? Jo spørgsmålene var mange, men nu var billetter og maskiner bestilt, så det var ”point of no return”.
Momondo hjalp med hurtige prisfornuftige flyrejser
Pludselig fik vi travlt. Meget udstyr manglede, som f.eks knæbeskyttere, crosstøj, crossstøvler og andet. Vigtigt udstyr hvis turen skulle blive en succes, var vi klar over, men hvor finder man alt dette på få timer? Det lykkedes troede vi. Med lån af ting som brynje, crossstøvler og benbeskyttere var vi klar. Senere skulle vi opdage at vi var langt fra var klar til dette vanvittige projekt.
Udlejer af enduro-maskinerne fortalte os at de aldrig udlejede til privatpersoner, men da vi var kendte motor-journalister ville de gøre en undtagelse. Hvorfra udlejer havde fået denne ide at vi var hårdkogte, aner vi ikke, og den undtagelse var næppe velvalgt fra udlejers side. Men vi fik altså lov at køre selv i den brutale ødemark.
Vi havde enddog skaffet tasker der kunne lukkes 100% så hverken støv eller vand ville kunne trænge ind. Som hårdkogt enduro-pilot var alt naturligvis gennemtænkt og klar til turen gennem vildnæsset.
Endelig klar til hvile og tung søvn inden morgendagens flyvetur mod det sydlige Spanien. Nu var vi klar til hardcore enduro. Spain here we come.
Følg vores udflugt mod døden igen i morgen.
