Rejseberetning: MagaCin prøver TET i Polen - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Rejseberetning: MagaCin prøver TET i Polen

Nicolaus har været på farten i seks dage med fokus på den polske TET-rute, og hvad der følger, er en beretning om alt lige fra styrt og reparationer til lokalsamfund og kulturelle oplevelser. Men du bør nok sætte dig godt til rette, for det er en længere en af slagsen.
02/09-2024 kl. 10:41
Anslået læsetid: 50 Minutter

Trans Euro Trail har over de sidste år givet denne skribent mange gode oplevelser, uanset om det blot er blevet til et par timer den jyske sektion af den danske TET på nakken af en udlånt Yamaha Ténéré World Rally, en efterårstur over et par dage eller et længere sommertogt til Sverige eller Norge i selskab med sønnike.

Hver tur har efterladt mig med en sult efter flere eventyr, og da der i skrivende stund er spor i 35 lande, er der da også nok at tage fat på.

I år skulle turen gå til Polen, da jeg, dels via billeder og beretninger, som bliver delt på TET’s Facebookside, og dels ved at tale med andre, som har været dernede at vende, fik en skelsættende lyst til selv at opleve landet set fra TET-ruten, der blot befinder sig 500 kilometer fra den dansk/tyske grænse.

I det følgende vil jeg forsøge at dele nogle af de oplevelser og indtryk, jeg fik på turen til det tidligere Warszawapagtsland.

Dag 1 – Godt begyndt
Jeg vælger at tage afsted sent på eftermiddagen den 23. juli, da de værste tordenbyger er overstået.
Indledningsvis tager jeg landeveje, fordi familien og jeg havde kørt på den motorvejsstrækning, som ellers ville give mening at benytte, dagen før.
Jeg ender selvfølgelig på motorvejen alligevel, som jo er ekstremt effektiv for at komme frem, men også en smule kedelig.

Min nye Nishua Carbon, som jeg har købt lige inden turens start, overrasker mig over, hvor god den er, især udsynet indefra hjelmen er markant bedre end i min Shoei GT Air II, som jeg har kørt med en del tusinde kilometer efterhånden.
Den er også fantastisk let og sidder behageligt på hovedet, selvom der ikke er samme komfort som i en Arai Tour X4, som jeg har haft tidligere.

Jeg foretager et lille pitstop ved en kebabbiks i Rødekro og får også en dejlig durum med falafel, og maden er noget bedre, end man kan sige om betjeningen, der er langt fra entusiastisk.

Jeg har anmodet om at overnatte omkring Lübeck i Tyskland via min AirBnB-app, og jeg kører videre og håber på, at det kan lade sig gøre, ellers må jeg udtænke en anden plan, da jeg ikke har booket nogen former for overnatning i forvejen.

Uden mad og drikke duer helten ikke

Min bookinganmodning bliver godkendt, og det ender med, at jeg kører 400 km første dag, selvom det egentlig slet ikke er meningen at ville køre så langt.

Jeg kan konstatere, at der sker et eller andet, når jeg kommer syd for grænsen. På dansk motorvej huer det mig ikke specielt meget at ligge deromkring 130, da jeg synes, trods Ténéré 700’s fortræffeligheder, at kørslen bliver lidt ruskende.
Jeg ved ikke, om det er vejret eller blot vinden, der bare er lidt bedre, men hvorom alting er, så er det i hvert fald ikke noget problem at holde en marchhastighed på førnævnte 130 på den tyske Autobahn.

Naturligvis bliver maskinen herved en kende mere tørstig, og jeg skal derfor tanke lidt oftere.

På mange onlinefora klages der over, at sædet på Yamaha Ténéré 700 ikke er alt for godt, og jeg har egentlig i min ejerskabsperiode slået det hen som pjat.

Nu er jeg måske parat til at give brokkehovederne en smule ret, selvom jeg ikke synes, det er et decideret dårligt sæde. Men 400 kilometer i stort set ét hug kan jeg da godt mærke i bagdelen.

Der går nu ikke længe, efter jeg er klatret af cyklen og gør mig klar til overnatning i et temmelig 70’er-inspireret værelse, før den ømme bagdel er en saga blot.
Jeg satser på en god nats søvn, og mens hovedet rammer puden, overstrømmes jeg af glæde over forventningerne til morgendagen.

To view the full article you must subscribe or buy access to this article
  • MagaCin Adgang  —  DKK 29,00 / måned
  • MagaCin Adgang 3 mdr.  —  DKK 69,00 hver 3 måneder
  • MagaCin Adgang 6 mdr.  —  DKK 119,00 hver 6 måneder

Faktureringsoplysninger

Danmark

Din ordre

Product
Quantity
Total
Cart Subtotal DKK 0,00
Order Total DKK 0,00
  • Betalingskort

Dine personlige data vil blive anvendt til at gennemføre din bestilling, understøtte din brugeroplevelse på webshoppen, og til andre formål, som er beskrevet i vores Politik for personoplysninger.

Del med en ven

lock

Lås op nu
... og se resten af artiklen

(Mere end 12.000 artikler)
Se flere fordele

Vælg dit MagaCin abonnement

Opsig når som helst
1 måned
DKK 29
  •  Normalpris
  • Fuld adgang
Opsig når som helst
3 måneder
DKK 69
  • Spar 20%
  • Fuld adgang
Opsig når som helst
6 måneder
DKK 119
  • Spar 30%
  • Fuld adgang
Abonnementet til 29 kr./måned. Mindstepris: 29 kr. Opsig når du vil, til udgangen af indeværende abonnementsperiode.
Betal med mobilepay Betal med dankort Betal med visa Betal med mastercard
Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start