Sveriges elektriske motorveje

For nyligt kastede Sverige en bold i luften hvorpå der står Verdens Første E-Motorvej, og ganske kort går projektet ud på, at man arbejder på at finde en løsning på en af de største udfordringer ved elbiler… Nemlig rækkevidde.

Udfordringen med ikke at have nok strøm på bilen til at tilbagelægge afstande i samme størrelsesorden som biler med forbrændingsmotorer, er for mange en faktor som gør, at det nok ikke er en elbil der lander i indkørslen næste gang familien har været på indkøb af transportmiddel. Men det er ikke det eneste; for hertil kommer også den tid det tager, at lade bilen op der hjemme efter at have drænet batteriet, og især de forlængede pauser man er tvangsindlagt til at tage, når familien er på langfart.

Løsningen
Hvor flere producenter arbejder intenst på, at få mest muligt ud af batterierne for at overkomme førnævnte problematikker, har svenskerne planer om at slå et andet sving. Og det sving går ud på, at man skal kunne lade på sit batteri imens man er på farten.

Indledningsvis skal det tilsyneladende omhandle større transportmidler, som busser og lastbiler, hvor man ifølge de indledende idéer kunne spænde kabler op over vejene, og oplade køretøjerne; lidt på samme måde som en radiobil til kræmmermarked.
Men det er bestemt ikke en løsning man har låst sig fast på, da projektet som sagt stadig er i sin indledende fase. Og det virker ærligt talt heller ikke særligt praktisk, når det kommer til almindelige personvogne og motorcykler.

En anden brik der er i spil er opladning via induktion, som groft sagt fungerer på samme måde som trådløse opladere til mobiltelefoner.
Her nedfældes induktionskabler eller paneler i vejnettet, som herfra sender juice op til en modtagende enhed på undersiden af køretøjet.

Arbejder på sagen
Som du nok kan forstå, er der altså endnu ikke fastlagt en endelig plan for opladning på farten, men en cirka 20 kilometer lang strækning på Motorvej E20, som kører gennem Stokholm, Göteborg og Malmø, er udvalgt til at agere forsøgskanin inden længe. Og planen er, at omkring 3.000 kilometer motorvej i Sverige skal kunne oplade køretøjer på farten i 2035.

Set med en motorcyklists øjne
Det giver sig selv, at et spindelvæv af kabler, som dingler hen over hovedet på os, nok ikke er den smarteste løsning for vi motorcyklister, som i fremtiden måske kommer til at eje en el-cykel. Men induktionsløsningen lyder derimod mere interessant.

Her kunne man så alliere sig med nogle kloge hoveder og undersøge, om og hvordan sådan et system kan påvirke vores kroppe, men hvis vi springer let og elegant over de spekulationer, så kunne trådløs opladning i vejen velsagtens være med til at løse nogle af de problemer som opstår i forbindelse med elektrificering af tohjulere; såsom rækkevidde, ladetid og den ekstra vægt man tilføjer ved at montere et massivt batteri på dyret.
Ja, måske man så endda kunne nøjes med et relativt lille batteri, og derved gøre elektriske motorcykler lettere end vi nogensinde kunne forestille os?

På en og samme tid dukker der dog flere tanker op… Hvordan implementerer man den modtager der skal sidde under cyklen på en måde, så denne ikke kommer i karambolage med underlaget? Kan denne holde til at få et gok i nødden fra tid til anden, når turen går væk fra alfarvej? Bliver der blotlagt noget farligt hvis denne falder af i forbindelse med et styrt? Hvad koster det at erstatte systemet efter et styrt? Og hvordan udregnes betalingen for opladning?

Men lægger man alt dette til en side, og kigger på projektet med de optimistiske briller, så lyder det da som et interessant projekt. Og det bliver i den grad spændende at se, om Sverige finder en kur mod rækkeviddeangst.

Ikke første gang
Der er altså flere lande, heriblandt Tyskland, Storbritannien og Danmark, som har leget med samme tanker gennem nogle år, og i 2018 åbnede man i Sverige for en strækning på to kilometer, hvor det er muligt at lade køretøjet op uden at skulle holde stille.

Systemet består af strømførende skinner, som er nedfældet i kørebanen der strækker sig mellem en lufthavn i Sverige og et logistikcenter udenfor hovedstaden, hvor køretøjerne som benytter denne rute kan koble sig på via en “gribearm” under bilen; lidt ligesom vi kender det fra de fede legetøjsracerbaner vi fik som barn. Og disse skinner kan mere end bare at fylde “tanken” op; de kan nemlig også måle bilens forbrug, og derved opkræve betaling fra hver enkelt bilist på rimelig vis.

Men selvom det tilsyneladende er en okay løsning med den opskalerede racerbane-løsning, så er det nok mere sandsynligt, at Sverige arbejder videre på alternative og mere smarte løsninger.