Verdens fedeste starter
MagaCin.dk er igang med en test af klodens mest rå maskine til det lille kørekort. At den samtidig er billig gør den kun ekstra interesant.
Maskinen kan ydermere vokse med opgaven. Når man ønsker det, og kørekortet tillader det, frigiver man rest potentialet og alle andre maskiner får gevaldige stryg. Også de langt større brødre.
Øvelsen går i alt sin enkelthed ud på at teste maskinen i standard trim. Standard yder den 29 hk, hvilket er det maksimale den må præstere, når den kun vejer 114 kg. Var den stærkere kunne den ikke køres på lille kørekort.
Allerede nu er vi fulde af forundring. Aldrig før har vi kørt en maskine, hvor det er muligt af få albuen i kontakt med asfalten, i de hurtige sving. Og hurtige er svingene altid på sådan en hveps. Alle andre maskiner i butikkerne kan godt pakke samme når der tales rå svinghastighed.
Når maskinen er tilkørt, udstyrer vi den med kit-cylinder. Den øger slagvolumen fra 124 til 154 kubik. Ydermere kommer der en Gianelli udstødning til, som giver den sidste luft til gal-dyret. Så skulle effekten være omkring 40 hk, samt et langt bedre moment. Vi måler den naturligvis for at se om udstyret holder hvad det lover.
Ingen tvivl om den slår nutidens mest sælgende til begynderne med flere længder, når der tales kompromiløs sport. Kawasaki 250 Ninja står bumstille sammenlignet med denne italiener. At Kawasaki er steget til 60.000 kr. og Aprilia RS125 nu koster 46.000 kr. gør ikke valget vanskeligt for dem med fart i blodet.
RS125 disker altså op med up-side-down forgaffel, radialt monterede bremsere, banan bagsvinger osv. Alt sammen noget mange superbikes vil misunde den lille raket. Og glem alt om at totaktere ikke holder. Sådan var det i gamle dage, men nu er holdbarheden god.
Er man forsigtig er Ninja 250 stadig et bedre køb, for RS125 gider ikke køre langsomt. Den vil alt andet end tøffe afsted denne sublime italiener.
Projektet kan følges i de næste TV programmer