Køreglæden i en tynd tråd

Udviklingen er på vej til at gøre vores motorcykler til selvkørende maskiner på 2 hjul. Det er teknologi fra vores omverden der glider ind i den ellers ”born to be wild” stil som motorcykler også er en del af. Hvad der mon så vil blive af ”born to be wild”, er jo ikke nemt at vide. Der kan jo selvfølgelig være forskelle i hvad den ene og anden mener om køreassistance. En ting er sikkert, der vil komme mere og mere af det.

Udviklingen er gået meget stærkt i de sidste 50 år. I 70'erne kom transistorerne ind og op gennem 80'erne blev en ECU noget de fleste havde hørt om. ECU som skal måle på diverse situationer i din motor og derefter tilrette tænding mm. Altså en digitalisering. Et behov for mere præcist at kunne regulere forbrændingen i motoren. I dag er der behov for mere styring af brændstoføkonomi og emission. Hvilket betyder at moderne motorer kun kan arbejde med computer-kontrolleret indsprøjtning, tænding, forbrænding og udstødning. De ville ellers slet ikke kunne opfylde de skrappe emissionskrav der hele tiden strammes. 

Når vi åbner gasspjældet skal ECU'en vide præcist hvordan luft og benzin skal blandes. For at have den viden, har ECU'en brug for en nøjagtig viden. Det får den gennem sensorer. Der er fem grundlæggende grupper af sensorer på en moderne cykel. 

Induktive følere er de ældste, de bruger enten et gear eller et perforeret hjul for at inducere en spænding i en sensor (en jernholdig kerne viklet med en spole), eller et variabelt magnetfelt til at generere et signal i en halvleder. Det gør dem gode til at måle hastighed og tilstanden af roterende genstande såsom krumtap, knaster, hjul osv. De blev først brugt til at erstatte kontaktpunkter i tændingssystemer, men bruges også til at måle ændringen i hjulets acceleration for traktion kontrol og ABS systemer. 

Potentiometre, det er som en volumenkontrol, de måler via en ændring i modstand. De er gode til at måle roterende eller glidende positioner, såsom gasspjælds positionssensorer, brændstof niveau og udstødnings ventil position. 

Termistorer er sensorer, der varierer elektrisk modstand afhængigt af temperatur. Uden bevægelige dele, de er holdbare, og de laver det beskidte arbejde med at måle i luftfilterkassen, kølervæsken og olien.

CO målere, der måler den elektriske strøm skabt af iltmolekyler. Uden den ville ECU'en være ude af stand til at bruge en katalysator.  Vi kalder den også lambda sonde, og du kan som regel se den monteret på dit udstødningsrør.

Endelig de piezoelektriske og piezoresisteive sensorer, der genererer et signal eller ændrer modstand når et tryk ændres. Det er de mest spædende, fordi de aflæser effektivt en tilstand, og er derfor gode til traktionskontrol og aktivaffjedring. Piezos er et godt eksempel på mikro-elektromekaniske målinger som er miniature mekanisk system. Systemet kan være flydende, optisk eller et fast materiale. Det er ændringer der er meget små som ændrer modstanden i materialet. 

Piezo er meget brugt i forbindelse med tryk på et materiale. Disse sensorer sidder blandt andet i manifolden som en absolut tryk sensor, i indsugningsmanifolden for at beregne luftmassen der suser igennem. Piezo kan også lytte til vibrationer fra forbrændingen i topstykket. Toppen af poppen for Piezo er indlejret i en chip med forgreninger, det kan anvendes til at bestemme hældning højre/venstre, acceleration, bremsning mm. 

Det udvikler sig hele tiden, og der kommer kun mere og mere. Der er ingen tvivl om at vi ikke har set det sidste endnu. Spørgsmålet er så bare hvor ”born to be wild” blev af i alt det her.