Behind-the-Scenes med Triumph
I sidste uge kunne du i artiklen Triumph Tiger 900 Bond Edition læse, at agent 007 i den seneste James Bond film, som har biografpremiere i dag, igen skal udføre en række stunts i samarbejde med Triumph Motorycles.
I anledningen af den nye Bond-film, No Time To Die, præsenterede den engelske motorcykelproducent Triumph Tiger 900 Bond Edition, på samme måde som de gjorde med Scrambler 1200 sidste år.
Igen er der tale om et begrænset oplag på kun 250 eksemplarer, og skal man have fingre i den top hemmelige Tiger 900 – som er leveres med Arrow slip-on potte, et ekstra sæt dæk og en række 007-detaljer – må man gøre tegnebogen £16.500,- lettere.
Hvis altså modellerne ikke allerede er reserveret.
Behind the scenes
Klokken 13:00 i dag smed Triumph Motorcycles nedenstående video på YouTube, hvor vi får hvad Triumph kalder et eksklusivt indblik i hvordan de vilde stunts blev filmet.
I videoens beskrivelse skriver Triumph: Take a closer look at how those epic stunts were filmed in this exclusive behind-the scenes video.
Det kan diskuteres hvor meget indblik man egentlig får i produktionen, og skribenten her skal da gerne indrømme, at jeg blev lidt skuffet over videoen.
Jeg havde trods alt ventet i tre timer på at se et vildt indblik i nogle fede stunts.
Men… i videoen hører vi hvordan der altid er risici ved sådanne stunts, da man presser motorcyklen fuldt ud, og at det derfor er vigtigt at finde en model som kan klare presset.
For selvom videoen er super kort og kun giver korte glimt af produktionen, så kan vi alligevel se, at en stor del af scenerne i No Time To Die faktisk gennemføres af ret kompetente kørere, og ikke er tryllet frem i et mørkt kælderhjørne bag en computerskærm.