En våd omgang på Nürburgring - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

En våd omgang på Nürburgring

Onboard video af en ret våd omgang på Nürburgring i raskt tempo
23/08-2021 kl. 06:00
Anslået læsetid: 2 Minutter

Af egen erfaring kan jeg sige, at Nürburgring i det vestlige Tyskland er et super fedt rejsemål for alle motorcyklister. Uanset om man kører Gixxer, Goldwing eller CRF 300.
På Nürburgring handler det nemlig ikke nødvendigvis om at komme super hurtigt rundt på banen, men lige så meget om at nyde de 154 sving som er fordelt over 22,81 kilometer gennem skøn natur.

Når det er sagt, så vil jeg samtidig komme med en opfordring til alle som måtte begive sig afsted.

Hvis du har deltaget i et kørekursus eller en legedag hvor MagaCin har taget del som baneinstruktør, så har du måske fået at vide, at på en racerbane er det de bagfrakommende som har ansvaret, og at der derfor ingen grund er til at sidde og glo i sidespejlene hele tiden… DET GÆLDER IKKE PÅ NÜRBURGRING!

Der er rigtig meget trafik på Nürburgring, og størstedelen af medtrafikanterne er tyske sportsvogne af typen Porsche, BMW, Audi og Mercedes, som alle har det til fælles, at de er kommet hjemmefra lidt for sent.
Der er saftsusemig knald på de banditter når de kører på kanten af hvad der er fysisk muligt, og de finder ALTID en måde at klemme sig ind mellem dig og indercurben.
Måske der er en grund til, at der på adgangsbilletten står “det grønne helvede”?

På Nürburgring er det strengt forbudt for almindelige dødelige at køre med laptimer, da det opildner folk til at køre over evne og derved forårsager flere ulykker end hvad man kan forvente på en racerbane. Dette må kun ske til lukkede arrangementer.
Alligevel jagter folk hurtige tider på “ringen”, og det er slet ikke sjældent at falde over videoer af ret kompetente kørere, som sætter livet på spil på banen uden ret mange sandkasser og afkørselsmuligheder.

Nürburgring er fuld af bakker, hældninger og blinde sving, og kan være ret tricky at gennemføre “korrekt” på motorcykel – husk nu på hvor mange sving der er – og derfor kan man ikke andet end at blive imponeret, når man støder på en video som nedenstående, hvor en modig sjæl kører ret friskt på sin R1’er… Og så i regnvejr!

Har du været på Nürburgring?

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start