Endurokører trodser tyngdekraften - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Endurokører trodser tyngdekraften

Nogle mennesker er født med en gave; en gave i form af naturligt talent inden for et specifikt område, men talent i det omfang du om lidt skal se, er ikke noget man kommer nemt til.
16/09-2020 kl. 10:25
Anslået læsetid: 2 Minutter

For nyligt kunne du her på MagaCin se en video hvor spanske Pol Tarrés udnytter den yderst velkørende Yamaha Ténéré fuldt ud, og slutteligt i artiklen satte vi punktum ved, at de køretekniske færdigheder var mere end godkendt. Men hvem er Pol Tarrés egentlig?

Pol Tarrés kom til verden i Barcelona i 1993, og udviklede fra barnsben en stor passion for 2-hjulede køretøjer; alt lige fra cykler til crossere og motorcykler passe lige ind i Tarrés’ verden.
Da Pol fyldte ni år startede han og broderen Miki til Trial, hvorefter de snart deltog i konkurrencer over hele Spanien. Tarrés klarede sig rigtig godt, og efter få år blev han udvalgt af Catalan Cyclism Federation til at være en del af et ’High performance’ program i byen Ripoll, hvor han sammen med fem andre, brugte hvert et vågent minut uden for skoletiden på at forbedre sine evner.
Det gav pote, og i 2011 vandt Pol sit første Junior Spanish Championship, sammen med en række andre triumfer.

Fire år gik, og Tarrés fik den geniale idé, at investere i et Sony a6000 kamera, og siden da har han skudt en masse lækker video, som vi internethøstere kan nyde godt af.

Som du kan se i videoen her over, har Pol taget sine Trial skills til ’the next level’, hvor han blæser på de fysiske love, med hvad han kalder ’Extreme Enduro’. Men det er ikke altid at det går lige godt for den erfarne akrobat, og da han altid har mindst ét kamera tændt når han kører, kan vi dødelige blive bekræftet i, at selv de bedste må ned og bide i støvet en gang imellem.

Udover at videoen her i artiklen er en super fed visuel oplevelse, er det også en påmindelse om, at hvis du virkelig vil være god til noget, kan det ikke nytte noget at gøre det halvhjertet og give op; heller ikke hvis du ryger af hesten fra tid til anden.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start