Godt Nytår med årets fraklip
MagaCin takker vores trofaste læsere, samarbejdspartnere og motorcykelbranchen for en fantastisk opbakning i 2020, og ønsker alle et rigtigt godt og lykkebringende nytår.
Vi ser frem til et travlt 2021, hvor MagaCin allerede nu har en række arrangementer, idéer og nye tiltag på tegnebrættet. Et år hvor vi endnu engang, med stor glæde, må tage de hurtige handsker på og være klar på tasterne, når nyhederne hurtigst muligt skal ud til vores læsere, seere og lyttere.
Det går ikke altid efter planen, når man under tidspres skal levere på kortest mulig tid, og traditionen tro rundes 2020 af med en skovlfuld fraklip fra året der gik.
Og som du nok kan forstå har der været en del at tage af, da vi i år bød endnu to skribenter/skuespillere velkommen i familien.