Gorilla med store overarme - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Gorilla med store overarme

Skør japaner viser en helt og aldeles grotesk men mega fed ombygning frem
05/07-2020 kl. 05:00
Anslået læsetid: 2 Minutter

Det sker en gang i mellem, at vi falder over en sjov eller spændende video, og får lyst til at dele den med jer læsere – og sådan er tilfældet også her, for den lille Gorilla i klippet nedenfor er simpelthen for vanvittig.

Hvis ikke du har hørt om Honda Gorilla, så er det nok fordi at den er noget mindre kendt end sin vildt populære “lille”bror Honda Monkey, som vi testede nyeste udgave af for to år siden.
På trods af størrelsen afholder motorcyklister sig ikke fra, at presse masser af morskab ud af Monkey’en bare den lille abe på racerbane her.

Brødreparret deler rigtig mange komponenter, men Gorillaen har en lidt større tank og nogle modifikationer hist og pist. Som oftest bliver modellen med den mindste motor langet over disken, så der er stadig tale om en lille bitte, sød og nuttet motorcykel.

Øverst til venstre ses den gamle version af Monkey, øverst til højre er det Gorilla’en

Der er ikke meget cutefaktor over den sindsyge ombygning vi er vidne til herunder. Stort set alt er skiftet ud eller opgraderet, og Frankenstein-Monkey’ens hjerte er en 250cc rækkefirer – formentlig fra en Honda CBR 250RR (MC17).

Se videoen og lad tonerne fra den hidsige motor gå direkte i hjertet:

Hvis vi antager, at den lille Gorilla er født med den oprindelige 49cc enstamper med 4,5 hk, så er skiftet til det voldsomme skrigende kraftværk – der ifølge ejeren selv yder groteske 45 hk – altså noget af en opgradering. Der er kun et komma til forskel, men det svarer til en effektstigning på intet mindre end 900%!

Alt andet på motorcyklen har også fået en tur; forgaffel, bagsvinger, hjul og diverse ophæng er alle væsentligt modificerede eller skiftet helt ud.
Der er også en del ‘bling bling’ på den lille cykel, og mon ikke den ville trække en del opmærksomhed nede i midtbyen på en varm sommeraften.

Og forestil så at rykke håndtaget i bund på den lille aggressive mini-kingkong – de 45 hk skal nemlig ses i lyset af en egenvægt på omkring 120 kg, og en akselafstand som en mindre pigecykel. Det kan vi vel sagtens kalde opskriften på rent galskab.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start