HOLY SH*T !!!
Som motorcyklist er det en god ide, at tilegne sig fornuftige køretekniske færdigheder, have en vis forståelse for fysikkens love, være bevidst om sammenhængen mellem årsag og virkning samt træffe og eksekvere passende beslutninger i givne situationer.
En stor del af disse elementer glimrer tilsyneladende ved sit absolutte fravær for flere af motorcyklisterne i videoen nedenunder.
Eller måske er det bare dagen, hvor der køres med en form for kalkuleret risiko?
På vej over en uoverskuelig bakketop beslutter en gruppe motorcyklister sig for at overhale en bil i den modgående vejbane.
Og det er tilfældigvis i netop den vejbane den belgiske motorcyklist og YouTuber Piston, som har skudt videoen fra sin KTM DUKE 390 befinder sig.
Måske med en efter forholdene uhensigtsmæssig hastighed?
Under videoen på YouTube der nærmer sig en mio. visninger fortæller Piston, at det var den bagerste modkørende motorcyklist på Kawasaki Z1000 – der befandt sig i sin egen vejbane – som påkørte den sorte bil vi så i videoen.
Den tilskadekomne motorcyklist slap lykkeligvis med en brækket arm.
Efterspørger seernes reaktion
Youtuberen Piston fortæller endvidere i forbindelse med videoen, at han og vennen som befandt sig lige bagved er meget glade for at være i live efter at have undgået 3 skøre motorcyklister, og at han var meget heldig.
Sidst men ikke mindst efterspørger YouTuberen seernes reaktion på hændelsen, og spørger om hvordan de ville have reageret.
Angst er brunt
Vores umiddelbare reaktion er, at angst som bekendt er brunt, og at der må have været en lille angst-afsmitning i underhylerne.
Men derudover er videoen også et glimrende eksempel på, at det er en ret god ide, at fyre op under kalkværket i kraniets indre samtidig med at motorcyklen startes.
Held bør ikke være en afgørende faktor når man kører motorcykel.
Hvad mener du?
En person snakker om “HOLY SH*T !!!”
Skriv et svar
Login eller opret bruger for at skrive en kommentar
Han ligger jo selv og kører alt for stærkt (det gør vi alle nok næsten), så allerede der er der jo fare, men når sådan et par spader vælger at overhale i blinde så burde man bare ikke have sådan noget legetøj.