Honda reklamer fra arkivet
Typisk er reklamepausen i fjernsynet det tidspunkt hvor vi render ud og slår en streg, tænder kaffemaskinen for tredje gang, eller giver snackskålen en refill.
Men kan du huske dengang virksomhederne rent faktisk brugte tid på at lave reele reklamefilm for deres produkter, og ikke bare hyrede en grafiker til at sidde foran computeren for at klippe ti sekunders animeret salgstale sammen.
Undertegnede er udemærket klar over at tiderne skifter, og at virksomhederne i dag får mere ud af en kort og kontant reklame, for der er netop ikke ret mange som gider reklamer.
Men hvad nu hvis vi går tilbage til den gammeldags opskrift? Ville du så se, og måske ligefrem nyde, reklamerne? Det ville jeg!
Herunder finder du et sammenklip af en stak gamle Honda reklamer, hvor vi ser alt lige fra en pastor der kører på baghjul og tager flyvehop til tidligere verdensmester Freddy Spencer som tyveknægt.