Julegave-ide: Kør ræs i sofaen
Har du selv kørt, eller kender du nogen som kører racerløb på motorcykel, så har du på et eller andet tidspunkt garanteret hørt frasen “Pokal eller hospital”. Det ER forbundet med en vis form for risiko, når man hiver banejernet af stalden og kaster sig ud i jagten på point på racerbane.
Hvert år udgives et nyt MotoGP spil med en grafik og en spiloplevelse som bliver bedre år for år. MotoGP 18 er tilgængeligt for PC, Xbox One, PlayStation 4 og Nintendo Switch. Der er naturligvis mulighed for både single og multiplayer, super fed grafik, virkelighedstro racerbaner, og en detaljerigdom der vil tilfredsstille den største MotoGP fan.
Ét af de spil der sædvanen tro kræver mange timers spil for at nå et højt niveau, men også et stærkt vanedannende spil.
Her har du mulighed for at lege med dækvalg, udvikling af raceren og meget mere, og man kommer nok ikke meget nærmere den ægte vare uden at lette måsen fra sofaen. Spilles med risiko for tvære miner fra resten af familien hvis der lægges beslag på dagligstuen Tv-alter, så spilaktiviteten kan med fordel forlægges til din man-cave.
MotoGP 18
Grafikken i MotoGP version 2018 er for fed, men hvis du ikke er til “sprint-race” så finder du i TT Isle of Man-Ride on the Edge muligheden for at køre 20 minutters omgang på den ikoniske Mountain Course på Isle of Man.
Spillet byder på samme vanedannende kvaliteter med fed grafik, med mulighed for Solo og Multiplayer som i MotoGP 18, og derudover kan du også vælge at spille online med op til 7 andre kørere-spillere.
Du har mulighed for at køre andre baner, men hovedattraktionen er Mountain Course, hvor en omgang varer ca. 20 minutter, når man får styr på at håndtere en af de utallige forskellige racere der kan vælges imellem.
Husker du spørgsmålet og svaret: “Hvornår ved du at du kører tæt nok på stenmurene? … når jeg hører græsstråene piske mod min styrthjelm”.
Isle of Man er et racerløb med mange fatale uheld på samvittigheden, men her har du muligheden for at båle rundt som en gal og udforske banen i sikkerhed. Grafikken i disse spil er altså imponerende. Se intro videoen til TT Isle of Man – Ride on the Edge herunder. Lige som med MotoGP 18 kan spilaktiviteten kan med fordel forlægges til din man-cave.Er oplevelsen i de to ovennævnte videospil ikke realistisk nok, og synes du det bliver lige mageligt nok, så kan du jo grave lidt dybere i lommerne og investere i arkadespillet Raw Thrills MotoGP42.
En enkelt enhed koster den nette sum af 8.799,- amerikanske dollars, men så optimeres oplevelsen også når du sidder i sædet på en “rigtig” motorcykel, der tipper over på siden når svingene gennemkøres. Er økonomien ubegrænset og pladsen i din man-cave tilstrækkelig, så kan du vælge at indkøbe og sammenkoble op til 8 enheder. Raw Thrills MotoGP42 er et officielt MotoGP produkt, så her får du muligheden for at vælge karakterer som Valentino Rossi, Marquez, Lorenzo eller en helt anden af tidens superstjerne inden for roadracing.
Raw Thrills MotoGP42
LeanGp simulatoren som koster 1.199 EURO plus fragt, er den bløde mellemvare som tilbyder en kombination af videospil på hjemmets tv og en fysisk “racer” at sidde på. Læs mere og se en video med LeanGp simulatoren her. Her får du måske lov til at opstille simulatoren i dagligstuen, så resten af familien kan skrige af grin når du i fuld koncentration med sammenbidte tænder vipper rundt på gyngehesten.
LeanGP simulator
Julen nærmer sig med raske fjed, og det bliver spændende at se hvad der gemmer sig i pakkerne under juletræet i år.