KTM Freeride E-XC som scrambler
Moderne motorcykler med klassisk udseende er en trend, vi har har set i mange år. Seneste skud på stammen, Kawasaki Z650RS, følger den kendte opskrift; design fra da mormor var dreng, men moderne køreegenskaber og teknologi.
De moderne retromaskiner har, ud over formgivningen, som regel, ´ét gammeldags træk til fælles; forbrændninngsmotoren.
Uagtet hvor stor kærlighed vi har til den kendte fremdriftsmetode, ser det ud til at fremtiden bliver elektrisk, og hvordan ser det så ud med de designmæssigt tilbageskuende modeller?
Relativ simpel ombygning
Selvfølgelig vil tiden vise hvad der sker, men rundt om i verden findes der mennesker, med hænderne rigtigt skruet på, som ikke bare vil vente på fremtiden, med ja – hænderne i skødet.
Sådan en type er Tom Gilroy, der har forvandlet en standard KTM Freeride E-XC til en sexet scrambler med få enkle indgreb.
Første skridt i processen var at hive alt det plastik af maskinen, der får Freeride’en til at ligne alle andre MX- og enduromaskiner, samt bagstellet, der er lige til at skrue af. Sædet, der kan vippes op og dermed giver adgang til batteriet, forsvandt i samme ombæring.
Batteriet, eller retter batterierne, (Freeride E-XC har nemlig også et lille 12v batteri), gemmes i scrambler forklædningen væk under en udhulet benzintank fra en Yamaha XT500, som er ofte brugt i forbindelse med gør-det-selv-scramblere.
En lækker lille detalje er en gasdæmper, som hjælper med at løfte og holde den udhulede tank, når ladestikket skal sættes til batteriet.
En ny bagramme i stålrør understøtter det nye scrambler-rigtige sæde, der på fornemmeste vis passer ind i farvetemaet. Kreatøren bag projektet har nemlig sigtet et farveskema i stil med KTM maskinerne fra 1970’erne.
Stålrør er også anvendt ved fremstillingen af det beslag, som holder den nye LED-forlygte i retrostil på plads. Og apropos LED, så udgøres baglygtearrangementet af to små LED-enheder, der fungerer som både kørelys, bremselys og blinklys.
Forskærmen er en hjemmegjort sag fremstillet i aluminium, i stedet for den af plastik E-XC sædvaligvis er udrustet med.
Styr, bresmsegreb og kontakter er standard, men de håndtagene falder selvfølgelig ind under førnævnte farveskema..
Teknisk set er der ikke ikke sket det store ved den elektriske maskine.
Det forreste tandhjul har fået lidt flere tænder, for at give den elektriske motorcykel en lidt højre topfart, men ellers står modellens mekanik som fra fabrikken.
Fremtiden møder fortiden
Med de få enkle indgreb, har Tom Gilroy skabt en tohjulet fusion af fortid og fremtid.
Der kan sagtens argumenteres for, at Freeride E-XC ikke for alvor repræsenterer fremtiden, da den kun har realtiv kort rækkevidde, men den kan sagtens levere et par timers sjov i terrænet, eller hvis du bygger den om som Tom Gilroy – transportere dig stilfuldt rundt i byen.
Er du en rigtig surferfyr, kan den i retrofortolkningen, udrustes med stativ til et surfboard.
Så er der fuld blæs på livsstilsudtrykket, uanset om du bor i Sidney eller Klitmøller.
Herunder kan du se mere Hr. Gilroy fortælle mere om hans ombygning.