MagaCin 2021 unboxing: DK’s første Kawasaki Versys 1000
Den 17. Juni sidste år kunne vi med hagen på brystet fortælle, at den store motorcykelmesse Intermot i Köln måtte aflyse grundet en ret så irriterende, og meget omdiskuteret flagermusevirus.
Der skulle da heller ikke gå mere end ni dage efter den nyhed førend vi kunne melde, at den messe som vi her på redaktionen hvert år ser frem til med stor begejstring, også måtte smide samtlige planer i skraldespanden.
Hvis man lige som utroligt mange andre af klodens motorcykelentusiaster forventningsfuldt havde set frem til efterårets gigantiske MC-messe EICMA nær Milano, ventede der altså også her en skuffelse.
Heldigvis har vi senest – og med stor glæde – videreformidlet den fantastiske nyhed, at arrangørerne bag EICMA er optimistiske, og derfor allerede nu har skrevet EICMA anno 2021 ind i kalenderen.
Vores læsere skal ikke snydes!
Omstændighederne har medført, at vi har set en lang række online præsentationer fra producenterne, og det er slet ikke slut endnu.
Vi er jævnligt i kontakt med landets importører og forhandlere, og flere af vores nationale samt internationale kilder kan bekræfte, at vi stadig har nogle super fede modeller i vente.
Men selvom det er fedt af sidde på forreste række bag en flimrende skærm når en ny model præsenteres, så er det altså federe at stå face-to-face med maskinen, hvilket vi i år må vente lidt med.
Da vi her på redaktionen ikke kan livestreame præsentationer fra spektakulære stande på eksklusive messer, og ej heller give jer en walkaround på modellen straks efter første præsentation, har vi besluttet os at give jer det næst bedste – vores læsere skal nemlig ikke snydes!
Danske afsløringer
Over artiklen kan du se en video, hvor den danske Kawasaki importør, Marck Lauritsen, inviterede os til at deltage i udpakningen af Danmarks første Versys 1000 MY21. Og heldigvis for os, er forhjulet ikke monteret ved levering af en adventure-Kawa, så vi fik også lov at skrue lidt.
Det bliver på ingen måde sidste gang du støder på dette koncept her på MagaCin, for vi er nemlig i dialog med flere importører og forhandlere som er friske på samme idé.
Så kig ind fra tid til anden, eller smid et like på vores Facebook side, så du ikke går glip af første gang de nye modeller ser det danske lys.
En person snakker om “MagaCin 2021 unboxing: DK’s første Kawasaki Versys 1000”
Skriv et svar
Login eller opret bruger for at skrive en kommentar
CO – dine interviews er bare lidt sjovere, der er bare mere drengerøv 🙂